Sowohl in den USA als auch in Japan ist Meinungsfreiheit im wahren Sinne des Wortes eine Seltenheit.

Masahiro Miyazaki ist ein Forscher und Schriftsteller, der wohl der Tadao Umesao von heute ist.
Ich warf einen Blick auf sein neuestes Werk und war überzeugt, dass dies eines seiner besten Bücher ist.
Ich war überzeugt, dass dies eines seiner besten Bücher ist, die er je geschrieben hat.
In diesem Kapitel möchte ich einen Auszug aus den Seiten 80 bis 85 vorstellen.
Es ist ein Muss, nicht nur für das japanische Volk, sondern für die Menschen weltweit.

Der Japaner, der die militärische Strategie kannte und das Studium von "Sun Tzu" beherrschte, war Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin hatte einen tiefen Einblick in die Schlechtigkeit der Welt.　
Es gibt viele weise Menschen auf der Welt, aber es gibt zwei Arten: kluge und weise.
In Europa, Amerika und China wird dem Begriff "Klugheit" oft der Zusatz "Betrüger" oder "Schlitzohr" vorangestellt. Im Gegensatz zu den Japanern sind sie entweder "cheat-wise" oder "badass-wise".
Clevere (intelligente) Menschen können ihre Meinung äußern, aber die Medien werden sie nicht aufgreifen.
Sowohl in den USA als auch in Japan ist Redefreiheit im wahrsten Sinne des Wortes eine Seltenheit.　
Vor allem Japan steht im Zentrum der internationalen Politik, wird aber aus dem Informationskrieg ausgeklammert.
Japan wird als ein wichtiges Mitglied der G7 angepriesen. Doch ohne jegliche Insider-Informationen verlassen sie sich auf ihr Portemonnaie und erzwingen, dass die "Konferenz zum Wiederaufbau der Ukraine" in Tokio stattfindet.
Japan ist wirklich "Amerikas Geldautomat".
Sie verließen sich nur auf Japans Geld.
Japan wurde jedoch von der Dankeswerbung ausgeschlossen, obwohl es im Kuwait-Krieg kooperierte und 13,5 Milliarden Dollar verlor.
Außerdem wurden wir gezwungen, den Schlamassel des Westens aufzuräumen (Minenräumung).　
Die Bösen haben selbst Kriege angezettelt, die Flammen des Krieges angefacht, während sie nach den Menschenrechten schrien und die Menschen in den Abgrund stürzten.
Den Bösewichten ist es recht, die Schuld auf andere zu schieben.　
Warum sind wir gezwungen, die Verwüstungen des Krieges in der Ukraine zu beseitigen, die von Menschen in einem weit entfernten Land verursacht wurden, das nichts mit Japan zu tun hat, während wir die Aufräumarbeiten nach der Katastrophe von Noto auf die lange Bank schieben?　
Das liegt daran, dass Japan nicht über eine eigene Streitmacht verfügt.
Indien hat in der Diplomatie freie Hand, weil es über Atomwaffen verfügt.
Die Diplomatie wird durch Geheimdienste und militärische Macht gestützt.　
Als ich von der Auflösung der Fraktionen in der LDP hörte, war ich verblüfft, dass die japanischen Politiker die wahre Natur der Politik nicht verstehen.
In Japans Parlament, wo sich zweit- und drittklassige Politiker versammeln, kann nur "Schönfärberei" herrschen.
Die Fraktionen sind die treibende Kraft und die Quelle der Dynamik auf den Festen.
Würde man sie abschaffen, wäre die japanische Politik in einem nebelartigen Zustand.
China wird dies mit Genugtuung zur Kenntnis nehmen.
In Japan lachen Chinas "Stellvertreter" über uns.　
（Wie dumm können die Japaner sein?）　
Sun Tzu sagte: "Besiege den Plan, besiege die Kreuzung" (d.h. finde die Strategie des Feindes heraus, bringe die feindlichen Kräfte intern in Unordnung und übernehme, wenn möglich, den gegnerischen Teil). Das ist die beste Strategie im Krieg. Man kann gewinnen, ohne zu kämpfen."　
Japan muss "Sun Tzu", ein Lehrbuch über die "Logik des Bösen", überdenken und neu lernen.
Japan braucht Sun Tzu nicht zu imitieren.
Es ist jedoch notwendig, die Taktiken und Strategien des Gegners zu verstehen, ein Konzept, das die Japaner haben müssen.　
Shinsaku Takasugi und Genzui Kusaka erhielten Vorlesungen über Sun Tzu von Shoin Yoshida in Shoukasonjuku.
Nach Shoins Tod war Nogi Maresuke, ein Schüler Shoins, so fasziniert von Shoin, dass er auf eigene Kosten eine private Ausgabe des "Kommentars zu Sun Tzu" seines Lehrers mit Fußnoten herausgab und sie dem Kaiser Meiji als private Botschaft überreichte.
Shoins repräsentative Werke, "Anekdote, die über Mencius gelehrt hat", "Shoins letzter Wille, geschrieben im Gefängnis" und "Kommentar zu Dr. Sun Tzu", sind völlig in Vergessenheit geraten.
Es handelt sich um eine Zusammenstellung von Forschungen über Sun Tzu in der Edo-Zeit (enthalten im fünften Band von "The Complete Works of Shoin Yoshida").
Shoin begann als Militärstratege, der Yamaga Soko als seinen Lehrer ansah.
Er war für die militärischen Angelegenheiten des Mōri Chōshū-Klans zuständig.　
Ursprünglich war die Edo-Regierungsschule die Cheng-Zhu-Schule, ein Zweig des Konfuzianismus. Doch am Ende der Edo-Zeit lasen auch Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan und Saigo Takamori "Sun Tzu".
Während der friedlichen Edo-Periode (1603-1868) waren die Samurai jedoch nicht an die rationalen und rücksichtslosen Methoden der Kriegsführung von Sun Tzu gewöhnt, auch wenn sie das Buch gelesen hatten.
Das Kampfsystem des "Plots first" war zu weit vom ästhetischen Empfinden des japanischen Volkes entfernt.
Viele Japaner waren von der Loyalität von Masashige Kusunoki und Ako Ronin bewegt, aber sie machten Sun Tzu nicht zu ihrem Buch der Wahl.　
Das ist der Hauptgrund, warum "der japanische gesunde Menschenverstand der Wahnsinn der Welt ist".　
Für Japaner, die nur die beschönigte öffentliche Szene sehen, ist es schwierig, das Übel der Machtspiele zu verstehen, die vor Ort stattfinden.
Nach der Meiji-Zeit gelangte die Geopolitik als westliche Disziplin nach Japan, und Mori Ogai übersetzte Clausewitz erstmals ins Japanische.
In der Nachkriegszeit wurden die geopolitischen Schriften von Machiavelli, Mahan, Spykman und anderen zwar geliebt, aber falsch verstanden.
Yoshida Shoin's Buch über die Kunst des Krieges verschwand irgendwann aus den Antiquariaten.
Und das, obwohl es Pflichtlektüre für die Führer der Vorkriegszeit war.　
Yoshida Shoins einleitender Text war das von Cao Cao von Wei zusammengestellte "Wei Wu Shu Sun Tzu".
Er verwendete die Ausgabe der Pingjin Library Series, die von Sun Xingyan aus der Qing-Dynastie herausgegeben wurde, der als ein Meister der Textkritik galt.
Er konsultierte auch seinen militärischen Mentor, A Study of Yamaga Sokou's Son-si-gen-gi.
Ursprünglich war "Sun Tzu" auf Holz- und Bambusstreifen geschrieben.
Der ursprüngliche Text ist verstreut und enthält viele Anekdoten, aber Cao Cao aus der Wei-Dynastie stellte ihn zusammen, und so ist er bis heute der Text geblieben.　
Sun Tzu ist kein Lehrbuch der Intrige, das moralische Grundsätze außer Acht lässt oder ignoriert.
Er predigt "den Himmel" und "den Weg", "die Erde", "Generäle" und "das Gesetz".　
Sun Tzu ist ein Buch über die exquisite Dynamik zwischen Moral, Ethik und Strategie.
In der Kriegsführung betont der "Himmel" die Bedeutung des Wetters, insbesondere von Yin und Yang, Temperaturunterschieden und der Jahreszeit.
Die "Erde" ist die Grundlage für Angriffe auf lange und kurze Distanz und berücksichtigt geografische Bedingungen wie die Topografie, ob die Straßen flach oder steil sind und ob das Kampfgebiet breit oder schmal ist.
Es geht um die Auswahl des Schlachtfelds, die Lage des gegnerischen Militärstützpunkts und seine geografischen Merkmale.　
Der "General" ist natürlich das Kaliber, die Eigenschaften, die Ausbildung und die Führung des Generals.
Recht" bezieht sich auf die Organisation der Armee, die fachliche Kompetenz des Generals und sein Know-how in Sachen Management, Rechtsprechung und Verwaltung.
"Tao" bezieht sich auf Moral und Ethik, aber Sun Tzu hat das "Tao" nicht ausdrücklich erwähnt.
Die japanischen Militärgelehrten konzentrierten sich auf dieses "Tao".
Dieser Punkt ist ein bemerkenswerter Unterschied zwischen Sun Tzu und den japanischen Militärtraktaten.　
"Die Kriegsführung ist eine trügerische Methode", sagte Sun Tzu.
Die konventionelle Weisheit betont, dass "der Kampf durch Täuschung und Irreführung des Feindes durch Überraschung, Täuschung, Drohungen, Ablenkung, Ablenkungsmanöver usw., auch wenn er feige ist, ein Akt der (unehrlichen) Kriegsführung ist.
Ogyu Sorai, der als Intellektueller der Edo-Zeit galt, interpretierte dies als "eine Exzentrik, die sich dem Verständnis des Feindes entzieht, ein sich ständig verändernder Kampfstil, der keinen Regeln folgt".
Yoshida Shoin, der sich dem richtigen Weg verpflichtet fühlte und die Ethik respektierte, glaubte schließlich, dass man als Krieger den richtigen Weg einschlagen sollte. Dennoch betrachtete auch er Sun Tzus Ansatz, "den Feind zu besiegen und die eigene Stärke zu erhöhen", als das Geheimnis der Kriegskunst.
Sun Tzus Methode ist die beste Methode der Kriegsführung, denn "wenn man dem Feind Nahrung und Waffen wegnimmt und dann die Soldaten der gegnerischen Streitkräfte einsetzt, verringert man nicht nur die Gesamtstärke des Feindes, sondern man erschöpft ihn auch, und die eigene Seite gewinnt an Stärke.
Der Boshin-Krieg, der das Edo-Shogunat stürzte, war genau eine solche Entwicklung.　
"Im Grunde genommen", so Sun Tzu, "besteht im Krieg die beste Strategie darin, den Feind zu erobern, ohne ihn zu verletzen und ihn unversehrt zu lassen; die zweitbeste Strategie ist, den Feind zu besiegen und zu gewinnen."
"Das Beste, was man tun kann, ist, die Kapitulation eines feindlichen Korps zu erzwingen, ohne es zu beschädigen; das Zweitbeste ist, die feindliche Armee zu vernichten. Das Beste, was man tun kann, ist, die Kapitulation einer feindlichen Brigade zu erzwingen; das Zweitbeste ist, die Brigade zu vernichten. Das Beste, was man tun kann, ist, ein feindliches Bataillon zur Kapitulation zu zwingen; das Nächstbeste ist, das Bataillon zu vernichten. Das Beste, was man tun kann, ist, die Kapitulation eines feindlichen Zuges zu erzwingen; das Nächstbeste ist, den Zug zu vernichten."
Mit anderen Worten: Den Feind mit einer Strategie zu besiegen ist überlegen, eine Militäroperation zu gewinnen ist eine mittlere Strategie, und direkte militärische Konfrontationen und Schlachten mit hohen Verlusten sind minderwertig.　
In Übereinstimmung mit diesem Prinzip führt China Krieg gegen Taiwan.

I både USA og Japan er ytringsfrihed i ordets sande betydning sjælden.

Masahiro Miyazaki er en forsker og forfatter, som uden tvivl er nutidens Tadao Umesao.
Jeg kiggede på hans seneste værk og var overbevist om, at det var en af hans bedste bøger.
Jeg var overbevist om, at det var en af hans bedste bøger nogensinde.
Jeg vil gerne præsentere et uddrag fra side 80 til 85 i dette kapitel.
Det er et must at læse, ikke kun for det japanske folk, men for folk i hele verden.

Den japaner, der kendte til militærstrategi og mestrede studiet af "Sun Tzu", var Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin havde en gennemtrængende indsigt i verdens ondskab.　
Der er mange kloge mennesker i verden, men der er to typer: kloge og vise.
I Europa, Amerika og Kina er "klogskab" ofte forbundet med "snyd" eller "hård hund". I modsætning til japanerne er de enten "snyde-klog" eller "hårdkogt-klog".
Kloge (intelligente) mennesker kan sige fra, men medierne tager det ikke op.
I både USA og Japan er ytringsfrihed i ordets egentlige forstand sjælden.　
Især Japan befinder sig i centrum af international politik, men er udelukket fra informationskrigen.
Japan bliver udråbt som et vigtigt medlem af G7. Alligevel har de uden nogen form for intern information sat deres lid til deres tegnebøger og tvunget "Ukraine Reconstruction Conference" til at blive afholdt i Tokyo.
Japan er i sandhed "USA's hæveautomat".
De var kun afhængige af Japans penge.
Men Japan blev udelukket fra takkeannoncerne, selv om landet samarbejdede i Kuwait-krigen og tabte 13,5 milliarder dollars.
Derudover blev vi tvunget til at rydde op i Vestens rod (minerydning).　
Skurkene startede krige på egen hånd og spredte krigens flammer, mens de råbte op om menneskerettigheder og kastede folk ud i afgrunden.
Skurkene har det fint med at skyde skylden på andre.　
Hvorfor tvinges vi til at rydde op efter krigens ødelæggelser i Ukraine, som blev forårsaget af folk i et fjernt land, der ikke har noget med Japan at gøre, mens arbejdet med at genoprette Noto-katastrofen sættes på standby?　
Det er, fordi Japan ikke har en ordentlig militærstyrke.
Indien har frie hænder i diplomatiet, fordi landet har atomvåben.
Diplomatiet bakkes op af efterretninger og militær magt.　
Da jeg hørte om opløsningen af fraktionerne i LDP, blev jeg forbløffet over at høre, at japanske politikere ikke forstår politikkens sande natur.
I Japans parlament, hvor anden- og tredjerangspolitikere samles, kan man kun "glatte ud".
Fraktioner er drivkraften og kilden til dynamik i festivaler.
Hvis de afmonterede dem, ville japansk politik befinde sig i en tågeagtig tilstand.
Det vil glæde Kina at se det ske.
I Japan griner Kinas "stedfortrædere" af os.　
（Hvor dumme kan japanerne være?）　
Sun Tzu sagde: "Besejr plottet, besejr krydset" (dvs. find ud af fjendens strategi, splitt fjendens styrker internt og, hvis det er muligt, overtag fjendens del). Det er den bedste strategi i krig. Man kan vinde uden at kæmpe."　
Japan har brug for at genoverveje og genlære "Sun Tzu", en lærebog om "ondskabens logik".
Japan behøver ikke at efterligne Sun Tzu.
Men det er nødvendigt at forstå modstanderens taktik og strategi, og det er et begreb, som japanerne er nødt til at have.　
Shinsaku Takasugi og Genzui Kusaka modtog forelæsninger om Sun Tzu af Shoin Yoshida i Shoukasonjuku.
Efter Shoins død blev Nogi Maresuke, en af Shoins elever, så fascineret af Shoin, at han for egen regning udgav en privat udgave af sin lærers "Kommentar til Sun Tzu" med fodnoter og overrakte den til kejser Meiji som en privat besked.
Shoins repræsentative værker, "Anekdote om en forelæsning om Mencius", "Shoins sidste vilje skrevet i fængslet" og "Kommentar til Dr. Sun Tzu", er gået helt i glemmebogen.
Det er en samling af forskning om Sun Tzu i Edo-perioden (inkluderet i femte bind af "The Complete Works of Shoin Yoshida").
Shoin startede som militærstrateg, der så op til Yamaga Soko som sin lærer.
Han var ansvarlig for Mōri Chōshū-klanens militære anliggender.　
Oprindeligt var Edo-regeringens skole Cheng-Zhu-skolen, en gren af konfucianismen. Men i slutningen af Edo-perioden læste Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan og Saigo Takamori også "Sun Tzu".
Men i Edo-periodens (1603-1868) fredelige søvn var samuraierne ikke vant til Sun Tzus rationelle og hensynsløse krigsmetoder, selv om de havde læst bogen.
Kampsystemet med at "planlægge først" var for langt væk fra det japanske folks æstetiske sans.
Mange japanere blev bevæget af Masashige Kusunokis og Ako Ronins loyalitet, men de gjorde ikke Sun Tzu til deres foretrukne bog.　
Det er den primære årsag til, at "japansk sund fornuft er verdens vanvid".　
For japanere, der kun ser den glittede offentlige scene, er det svært at forstå ondskaben i de magtspil, der finder sted på jorden.
Efter Meiji-perioden kravlede geopolitik ind i Japan som en vestlig disciplin, og Mori Ogai oversatte først Clausewitz til japansk.
I efterkrigstiden blev geopolitik af Machiavelli, Mahan, Spykman og andre elsket, men fejllæst.
Yoshida Shoins bog om krigskunst forsvandt på et tidspunkt fra antikvariaterne.
Selv om den var obligatorisk læsning for førkrigstidens ledere.　
Yoshida Shoins indledende tekst var "Wei Wu Shu Sun Tzu" udarbejdet af Cao Cao af Wei.
Han brugte Pingjin Library Series-udgaven redigeret af Sun Xingyan fra Qing-dynastiet, som blev anset for at være en mester i tekstkritik.
Han konsulterede også sin militære mentor, A Study of Yamaga Sokou's Son-si-gen-gi.
Oprindeligt blev "Sun Tzu" skrevet på træ- og bambusstrimler.
Den oprindelige tekst er blevet spredt med mange anekdoter, men Cao Cao fra Wei-dynastiet samlede den, og den er blevet til teksten frem til i dag.　
Sun Tzu er ikke en lærebog i intriger, der ser bort fra eller ignorerer moralske principper.
Han prædiker "himlen" og "vejen", "jorden", "generaler" og "loven".　
Sun Tzu er en bog om den udsøgte dynamik mellem moral, etik og strategi.
I krigsførelse understreger "Himlen" vigtigheden af vejret, især yin og yang, temperaturforskelle og årstiden.
"Jorden" er grundlaget for langtrækkende og kortrækkende angreb, hvor der tages hensyn til geografiske forhold som topografi, om vejene er flade eller klippefyldte, og om kampområdet er bredt eller smalt.
Det er udvælgelsen af slagmarken, placeringen af modstanderens militærbase og dens geografiske karakteristika.　
"Generalen" er naturligvis generalens kaliber, kvaliteter, træning og lederskab.
Lov" henviser til hærens organisation, generalens faglige kompetence og hans knowhow inden for ledelse, jurisdiktion og administration.
"Tao" henviser til moral og etik, men Sun Tzu diskuterede ikke specifikt "Tao".
Japanske militærforskere fokuserede på denne "Tao".
Dette punkt er en bemærkelsesværdig forskel mellem Sun Tzu og de japanske militære afhandlinger.　
"Krigsførelse er en bedragerisk metode," sagde Sun Tzu.
Konventionel visdom understreger, at "at kæmpe ved at bedrage og vildlede fjenden gennem overraskelse, bedrag, trusler, afledning, afledningsmanøvrer og så videre, selv om det er fejt, er en (uærlig) krigshandling".
Ogyu Sorai, som siges at være Edo-periodens intellektuelle, fortolkede det som "en excentricitet, der går ud over fjendens forståelse, en evigt skiftende kampstil, der ikke følger nogen regler."
Yoshida Shoin, som var engageret i den rette vej og respekterede etikken, mente i sidste ende, at man skulle vælge den rette tilgang som kriger. Alligevel betragtede han også Sun Tzus tilgang med at "besejre fjenden og øge din styrke" som hemmeligheden bag krigskunsten.
Sun Tzus metode er den bedste metode til krigsførelse, fordi "hvis du fjerner fjendens mad og våben og derefter bruger soldaterne fra fjendens styrker, vil du ikke kun reducere fjendens samlede styrke, men du vil også udmatte dem, og din side vil vinde styrke.
Boshin-krigen, som væltede Edo-shogunatet, var præcis sådan en udvikling.　
"Sun Tzu sagde: "Grundlæggende er den bedste strategi i krig at erobre fjenden uden at skade den og holde den intakt; den næstbedste strategi er at besejre fjenden og vinde."
"Det bedste, du kan gøre, er at tvinge et fjendtligt korps til at overgive sig intakt; det næstbedste er at ødelægge fjendens hær. Det bedste, du kan gøre, er at tvinge en fjendtlig brigade til at overgive sig intakt; det næstbedste er at ødelægge brigaden. Det bedste, du kan gøre, er at tvinge en fjendtlig bataljon til at overgive sig intakt; det næstbedste er at ødelægge bataljonen. Det bedste, du kan gøre, er at tvinge en fjendtlig deling til at overgive sig intakt; det næstbedste er at ødelægge delingen."
Med andre ord er det at besejre fjenden med strategi overlegen, at vinde en militæroperation er en mellemstrategi, og direkte militære konfrontationer og kampe, der involverer store tab, er underlegne.　
I tråd med dette princip fører Kina krig mod Taiwan.

Jak v USA, tak v Japonsku je svoboda slova v pravém slova smyslu vzácná.

Masahiro Mijazaki je badatel a spisovatel, který je pravděpodobně současným Tadao Umesaem.
Nahlédl jsem do jeho posledního díla a byl jsem přesvědčen, že se jedná o jednu z jeho nejlepších knih.
Byl jsem přesvědčen, že je to jedna z jeho nejlepších knih.
V této kapitole chci uvést úryvek ze stran 80 až 85.
Je to povinná četba nejen pro Japonce, ale pro lidi na celém světě.

Japonec, který znal vojenskou strategii a ovládal studium "Sun Tzu", byl Šóin Jošida.
Šóšin Jošida měl pronikavý vhled do špatností světa.　
Na světě je mnoho moudrých lidí, ale existují dva typy: chytří a moudří.
V Evropě, Americe a Číně se k pojmu "chytrost" často přidává předpona "podvodník" nebo "drsňák". Na rozdíl od Japonců jsou buď "šejdířsky moudří", nebo "drsňácky moudří".
Chytří (inteligentní) lidé se mohou ozvat, ale média to nezachytí.
V USA i v Japonsku je svoboda slova v pravém slova smyslu vzácná.　
Zejména Japonsko je v centru mezinárodní politiky, ale informační války se neúčastní.
O Japonsku se mluví jako o důležitém členu skupiny G7. Přesto se bez jakýchkoli interních informací spoléhá na své peněženky a vynucuje si, aby se "konference o obnově Ukrajiny" konala v Tokiu.
Japonsko je skutečně "americkým bankomatem".
Spoléhali se pouze na japonské peníze.
Japonsko však bylo z děkovných inzerátů vyloučeno, přestože spolupracovalo ve válce v Kuvajtu a přišlo o 13,5 miliardy dolarů.
Kromě toho jsme byli nuceni uklízet nepořádek (zaminování) Západu.　
Zlí hoši sami rozpoutali války, šířili válečné plameny a přitom volali po lidských právech a vrhali lidi do propasti.
Těm zlým hochům nevadí, když se vina přesouvá na jiné.　
Proč jsme nuceni uklízet škody po zničující válce na Ukrajině, kterou způsobili lidé ve vzdálené zemi, jež nemá s Japonskem nic společného, zatímco práce na odstraňování následků katastrofy v Notu odsouváme na druhou kolej?　
Je to proto, že Japonsko nemá pořádné vojenské síly.
Indie má v diplomacii volnou ruku, protože vlastní jaderné zbraně.
Diplomacie je podporována zpravodajskou a vojenskou silou.　
Když jsem se dozvěděl o rozpuštění frakcí v LDP, ohromilo mě, že japonští politici nechápou skutečnou podstatu politiky.
V japonském parlamentu, kde se scházejí druhořadí a třetiřadí politici, může zvítězit pouze "glosování".
Frakce jsou hybnou silou a zdrojem dynamiky festivalů.
Kdyby se je podařilo rozložit, japonská politika by se ocitla ve stavu podobném mlžení.
Čína bude ráda, když se tak stane.
V Japonsku se nám čínští "zmocněnci" smějí.　
（Jak mohou být Japonci hloupí?）.　
Sun Tzu řekl: "Porazit spiknutí, porazit přechod" (tj. zjistit strategii nepřítele, vnitřně rozladit jeho síly a pokud možno převzít jeho část). To je nejlepší strategie ve válce. Můžete zvítězit, aniž byste bojovali."　
Japonsko potřebuje znovu prozkoumat a naučit se "Sun Tzu", učebnici "logiky zla".
Japonsko nepotřebuje napodobovat Sun Tzu.
Je však nutné pochopit taktiku a strategii protivníka, což je pojem, který Japonci potřebují mít.　
Šinsaku Takasugi a Genzui Kusaka absolvovali přednášky o Sun Tzu od Šóina Jošidy v Šoukasonjuku.
Po Šóinově smrti byl Šóinův žák Nogi Maresuke natolik fascinován Šóinem, že na vlastní náklady vydal soukromé vydání "Komentáře k Sun Tzu" svého učitele s poznámkami pod čarou a předložil je císaři Mejdži jako soukromé poselství.
Šóinova reprezentativní díla "Anekdota, která přednášela o Menciu", "Šóinova poslední vůle sepsaná ve vězení" a "Komentář k doktoru Sun-c'" byla zcela zapomenuta.
Jedná se o kompilaci bádání o Sun Tzuovi v období Edo (zařazeno do pátého svazku "Souborného díla Šóina Jošidy").
Šóin začínal jako vojenský stratég, který vzhlížel k Jamagovi Soko jako ke svému učiteli.
Ten měl na starosti vojenské záležitosti klanu Mōri Chōshū.　
Zpočátku byla vládní školou v Edu škola Čeng-ču, odnož konfucianismu. Přesto na konci období Edo četli "Sun Tzu" také Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan a Saigo Takamori.
Během mírového spánku v období Edo (1603-1868) však samurajové nebyli zvyklí na racionální a bezohledné válečné metody Sun Tzu, přestože knihu četli.
Bojový systém "nejdříve intriky" byl příliš vzdálený estetickému cítění Japonců.
Mnozí Japonci byli dojati věrností Masašigeho Kusunokiho a Ako Ronina, ale Sun Tzu se pro ně nestal knihou.　
To je hlavní důvod, proč je "japonský zdravý rozum světovým šílenstvím".　
Pro Japonce, kteří vidí jen nablýskanou veřejnou scénu, je těžké pochopit zlo mocenských her, které se odehrávají na zemi.
Po období Meidži se do Japonska připlazila geopolitika jako západní disciplína a Mori Ogai poprvé přeložil Clausewitze do japonštiny.
V poválečném období byla geopolitika Machiavelliho, Mahana, Spykmana a dalších milována, ale špatně čtena.
Kniha Jošidy Šóina Umění války v určitém okamžiku zmizela z antikvariátů.
Přestože byla povinnou četbou pro předválečné vůdce.　
Úvodním textem Jošidy Šóina byl "Wei Wu Shu Sun Tzu", který sestavil Cchao Cchao z Wei.
Použil vydání z řady Pingjin Library, které vydal Sun Xingyan z dynastie Qing, o němž se říkalo, že je mistrem textové kritiky.
Konzultoval také se svým vojenským učitelem Studii o Son-si-gen-gi od Jamagy Sokoua.
Původně byl "Sun Tzu" napsán na dřevěných a bambusových lištách.
Původní text byl rozptýlen, s mnoha anekdotami, ale Cchao Cchao z dynastie Wej jej sestavil a stal se textem až do dnešních dnů.　
Sun Tzu není učebnicí intrik, která by přehlížela nebo ignorovala morální zásady.
Hlásá "Nebe" a "Cestu", "Zemi", "Generály" a "Zákon".　
Sun Tzu je kniha o znamenité dynamice mezi morálkou, etikou a strategií.
Ve válčení "Nebe" zdůrazňuje význam počasí, zejména jin a jang, teplotních rozdílů a ročního období.
"Země" je základem útoků na dálku a na krátkou vzdálenost, přičemž se berou v úvahu geografické podmínky, jako je topografie, zda jsou cesty rovné nebo skalnaté a zda je bitevní prostor široký nebo úzký.
Jedná se o výběr bojiště, umístění vojenské základny protivníka a jeho geografické vlastnosti.　
"Generál", netřeba dodávat, je generálův kalibr, vlastnosti, výcvik a velení.
Zákon" se týká organizace armády, generálovy odborné způsobilosti a jeho know-how v oblasti řízení, jurisdikce a správy.
"Tao" odkazuje na morálku a etiku, ale Sun Tzu o "tao" konkrétně nehovořil.
Na toto "Tao" se zaměřili japonští vojenští učenci.
Tento bod je pozoruhodným rozdílem mezi Sun Tzuem a japonskými vojenskými traktáty.　
"Válka je klamná metoda," řekl Sun Tzu.
Konvenční moudrost zdůrazňuje, že "boj pomocí oklamání a zmatení nepřítele prostřednictvím překvapení, klamu, výhrůžek, odvedení pozornosti, taktiky odvedení pozornosti a podobně, i když je zbabělý, je aktem (nečestného) vedení války.
Ogyu Sorai, který byl údajně intelektuálem období Edo, ji vykládal jako "výstřednost, která přesahuje chápání nepřítele, neustále se měnící styl boje, který se neřídí žádnými pravidly".
Jošida Šóin, který byl oddaný správné cestě a ctil etiku, nakonec věřil, že správný přístup by měl zaujmout bojovník. Přesto i on považoval Sun Tzuův přístup "porazit nepřítele a zvýšit svou sílu" za tajemství Umění války.
Sun Tzuova metoda je nejlepší metodou vedení války, protože "pokud nepříteli seberete jídlo a zbraně a pak použijete vojáky nepřátelských sil, nejenže snížíte celkovou sílu nepřítele, ale také ho vyčerpáte a vaše strana získá na síle.
Válka Bošin, která svrhla šógunát Edo, byla přesně takovým vývojem.　
"Sun Tzu řekl: "V zásadě platí, že ve válce je nejlepší strategií dobýt nepřítele, aniž bychom mu ublížili a udrželi ho neporušeného; další nejlepší strategií je porazit nepřítele a zvítězit." Sun Tzu se domnívá, že nejlepší strategií je porazit nepřítele a zvítězit.
"Nejlepší, co můžete udělat, je donutit ke kapitulaci nepřátelský sbor v neporušeném stavu; další nejlepší věcí je zničit nepřátelskou armádu. To nejlepší, co můžete udělat, je donutit ke kapitulaci nepřátelskou brigádu v neporušeném stavu; další nejlepší věcí je zničit brigádu. Nejlepší, co můžete udělat, je donutit ke kapitulaci nepřátelský prapor v neporušeném stavu; další nejlepší věcí je prapor zničit. Nejlepší, co můžete udělat, je donutit ke kapitulaci nepřátelskou četu v neporušeném stavu; další nejlepší věcí je zničit četu."
Jinými slovy, porazit nepřítele pomocí strategie je lepší, vyhrát vojenskou operaci je střední strategie a přímá vojenská konfrontace a boje s velkými ztrátami jsou horší.　
V souladu s touto zásadou vede Čína válku proti Tchaj-wanu.

Tanto en Estados Unidos como en Japón, la libertad de expresión en el verdadero sentido

Masahiro Miyazaki es un investigador y escritor que posiblemente sea el Tadao Umesao de hoy.
Eché un vistazo a su última obra y quedé convencido de que éste es uno de sus mejores libros.
Estaba convencido de que éste era uno de sus mejores libros.
Quiero presentar un extracto de las páginas 80 a 85 de este capítulo.
Es una lectura obligada no sólo para el pueblo japonés sino para la gente de todo el mundo.

El japonés que conocía la estrategia militar y dominaba el estudio de "Sun Tzu" era Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin tenía una penetrante visión de la maldad del mundo.　
Hay muchos sabios en el mundo, pero los hay de dos tipos: listos y sabios.
En Europa, América y China, "listo" suele ir precedido de "tramposo" o "malote". A diferencia de los japoneses, ellos son "tramposos" o "malvados".
La gente lista (inteligente) puede hablar, pero los medios de comunicación no lo recogerán.
Tanto en Estados Unidos como en Japón, la libertad de expresión en el verdadero sentido de la palabra es escasa.　
Japón, en particular, está en el centro de la política internacional, pero se le deja al margen de la guerra de la información.
Japón se promociona como miembro esencial del G7. Aún así, sin ninguna información privilegiada, han estado confiando en sus carteras y forzando la celebración de la "Conferencia para la Reconstrucción de Ucrania" en Tokio.
Japón es verdaderamente "el cajero automático de Estados Unidos".
Sólo confiaron en el dinero de Japón.
Sin embargo, Japón fue excluido de los anuncios de agradecimiento a pesar de que cooperó en la guerra de Kuwait y perdió 13.500 millones de dólares.
Además, nos vimos obligados a limpiar el desastre (dragaminas) de Occidente.　
Los malos empezaron guerras por su cuenta, extendiendo las llamas de la guerra mientras clamaban por los derechos humanos y hundían a la gente en el abismo.
A los malos les parece bien echar la culpa a los demás.　
¿Por qué nos vemos obligados a limpiar la devastación de la guerra de Ucrania, causada por personas de un país lejano que no tiene nada que ver con Japón, mientras dejamos en un segundo plano la labor de recuperación del desastre de Noto?　
Es porque Japón no tiene una fuerza militar adecuada.
India tiene vía libre en la diplomacia porque posee armas nucleares.
La diplomacia está respaldada por la inteligencia y el poder militar.　
Cuando me enteré de la disolución de facciones en el PLD, me quedé estupefacto al saber que los políticos japoneses no comprenden la verdadera naturaleza de la política.
En la Dieta japonesa, donde se reúnen políticos de segunda y tercera fila, sólo puede prevalecer la "glosa".
Las facciones son el motor y la fuente de dinamismo de las fiestas.
Si las desmantelaran, la política japonesa se encontraría en un estado nebuloso.
China estará encantada de que esto ocurra.
En Japón, los "apoderados" de China se ríen de nosotros.　
（¿Qué tontos pueden ser los japoneses?）　
Sun Tzu dijo: "Derrota el complot, derrota el cruce" (es decir, averigua la estrategia del enemigo, discordia internamente las fuerzas enemigas y, si es posible, hazte con la parte del enemigo). Es la mejor estrategia en la guerra. Se puede ganar sin luchar".　
Japón necesita reexaminar y volver a aprender "Sun Tzu", un libro de texto sobre la "lógica del mal".
Japón no necesita imitar a Sun Tzu.
Sin embargo, es necesario comprender las tácticas y estrategias del adversario, un concepto que los japoneses deben tener.　
Shinsaku Takasugi y Genzui Kusaka recibieron lecciones sobre Sun Tzu de Shoin Yoshida en Shoukasonjuku.
Tras la muerte de Shoin, Nogi Maresuke, alumno de éste, quedó tan fascinado por Shoin que publicó, a sus expensas, una edición privada del "Comentario sobre Sun Tzu" de su maestro con notas a pie de página y se la presentó al emperador Meiji como mensaje privado.
Las obras representativas de Shoin, "Anécdota que disertó sobre Mencio", "Última voluntad de Shoin escrita en prisión" y "Comentario sobre el doctor Sun Tzu", han caído en el olvido más absoluto.
Se trata de una recopilación de investigaciones sobre Sun Tzu en el periodo Edo (incluida en el quinto volumen de "Las obras completas de Shoin Yoshida").
Shoin comenzó siendo un estratega militar que admiraba a Yamaga Soko como maestro.
Se encargaba de los asuntos militares del clan Mōri Chōshū.　
Inicialmente, la escuela gubernamental de Edo era la escuela Cheng-Zhu, una rama del confucianismo. Aun así, a finales del periodo Edo, Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan y Saigo Takamori también leían a "Sun Tzu".
Sin embargo, durante el pacífico letargo del periodo Edo (1603-1868), los samuráis no estaban acostumbrados a los métodos de guerra racionales y despiadados de Sun Tzu, aunque habían leído el libro.
El sistema de batalla de "conspirar primero" estaba demasiado alejado del sentido estético del pueblo japonés.
Muchos japoneses se sintieron conmovidos por la lealtad de Masashige Kusunoki y Ako Ronin, pero no hicieron de Sun Tzu su libro de cabecera.　
Es la razón principal por la que "el sentido común japonés es la locura del mundo".　
Para los japoneses que sólo ven la glosada escena pública, es difícil comprender la maldad de los juegos de poder que tienen lugar sobre el terreno.
Después del periodo Meiji, la geopolítica llegó a Japón como una disciplina occidental, y Mori Ogai tradujo por primera vez Clausewitz al japonés.
En la posguerra, la geopolítica de Maquiavelo, Mahan, Spykman y otros fue amada pero mal leída.
El libro de Yoshida Shoin sobre el Arte de la Guerra desapareció de las librerías de viejo en algún momento.
A pesar de que era de lectura obligatoria para los líderes de preguerra.　
El texto introductorio de Yoshida Shoin era el "Wei Wu Shu Sun Tzu" compilado por Cao Cao de Wei.
Utilizó la edición de la Pingjin Library Series editada por Sun Xingyan de la dinastía Qing, de quien se decía que era un maestro de la crítica textual.
También consultó a su mentor militar, A Study of Yamaga Sokou's Son-si-gen-gi.
Originalmente, "Sun Tzu" estaba escrito en tiras de madera y bambú.
El texto original se ha dispersado, con muchas anécdotas, pero Cao Cao, de la dinastía Wei, lo recopiló, y se ha convertido en el texto hasta nuestros días.　
Sun Tzu no es un libro de texto de intriga que desprecie o ignore los principios morales.
Predica "el Cielo" y "el Camino", "la Tierra", "los Generales" y "la Ley".　
Sun Tzu es un libro sobre la exquisita dinámica entre moral, ética y estrategia.
En la guerra, el "Cielo" destaca la importancia del clima, especialmente el yin y el yang, las diferencias de temperatura y la época del año.
La "tierra" es la base de los ataques de largo y corto alcance, teniendo en cuenta condiciones geográficas como la topografía, si los caminos son llanos o acantilados, y si la zona de batalla es amplia o estrecha.
Es la selección del campo de batalla, la ubicación de la base militar del adversario y sus características geográficas.　
El "general", huelga decirlo, es el calibre, las cualidades, el entrenamiento y el liderazgo del general.
La "ley" se refiere a la organización del ejército, la competencia profesional del general y sus conocimientos en gestión, jurisdicción y administración.
"Tao" se refiere a la moral y la ética, pero Sun Tzu no habló específicamente del "Tao".
Los eruditos militares japoneses se centraron en este "Tao".
Este punto es una diferencia notable entre Sun Tzu y los tratados militares japoneses.　
"La guerra es un método engañoso", decía Sun Tzu.
La sabiduría convencional subraya que "luchar engañando y engañando al enemigo mediante la sorpresa, el engaño, las amenazas, la distracción, las tácticas de distracción, etc., aunque sea cobardemente, es un acto de guerra (deshonesto)".
Ogyu Sorai, de quien se decía que era el intelectual del periodo Edo, lo interpretó como "una excentricidad que va más allá de la comprensión del enemigo, un estilo de lucha siempre cambiante que no sigue ninguna regla".
Yoshida Shoin, que estaba comprometido con el camino correcto y respetaba la ética, creía en última instancia que se debía adoptar el enfoque correcto como guerrero. Aun así, también consideraba que el enfoque de Sun Tzu de "derrotar al enemigo y aumentar tu fuerza" era el secreto del Arte de la Guerra.
El método de Sun Tzu es el mejor método de guerra porque "si le quitas la comida y las armas al enemigo, y luego utilizas a los soldados de las fuerzas enemigas, no sólo reducirás la fuerza general del enemigo, sino que también lo agotarás, y tu bando ganará fuerza".
La Guerra Boshin, que derrocó al shogunato Edo, fue exactamente un acontecimiento de este tipo.　
"Sun Tzu dijo: "Básicamente, en la guerra, la mejor estrategia es conquistar al enemigo sin dañarlo y manteniéndolo intacto; la siguiente mejor estrategia es derrotar al enemigo y ganar".
"Lo mejor que puedes hacer es forzar la rendición de un cuerpo enemigo intacto; lo siguiente mejor es destruir el ejército enemigo. Lo mejor que puedes hacer es forzar la rendición de una brigada enemiga intacta; lo siguiente mejor es destruir la brigada. Lo mejor que puedes hacer es forzar la rendición de un batallón enemigo intacto; lo siguiente mejor es destruir el batallón. Lo mejor que puedes hacer es forzar la rendición de un pelotón enemigo intacto; lo siguiente mejor es destruir el pelotón".
En otras palabras, derrotar al enemigo con estrategia es superior, ganar una operación militar es una estrategia intermedia y los enfrentamientos militares directos y las batallas que implican muchas bajas son inferiores.　
De acuerdo con este principio, China está librando una guerra contra Taiwán.

I både USA och Japan är yttrandefrihet i ordets rätta bemärkelse sällsynt.

Masahiro Miyazaki är en forskare och författare som utan tvekan är dagens Tadao Umesao.
Jag tittade på hans senaste verk och var övertygad om att detta är en av hans bästa böcker.
Jag var övertygad om att detta var en av hans bästa böcker som någonsin skrivits.
Jag vill presentera ett utdrag från sidorna 80 till 85 i detta kapitel.
Det är en bok som måste läsas inte bara av det japanska folket utan av människor över hela världen.

Den japan som kunde militär strategi och behärskade studiet av "Sun Tzu" var Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin hade en genomträngande insikt i världens ondska.　
Det finns många kloka människor i världen, men det finns två typer: smarta och kloka.
I Europa, Amerika och Kina föregås "smarthet" ofta av "fusk" eller "tuffing". Till skillnad från japanerna är de antingen "fuskkloka" eller "hårdingkloka".
Smarta (intelligenta) människor kan säga vad de tycker, men medierna tar inte upp det.
I både USA och Japan är yttrandefrihet i ordets rätta bemärkelse sällsynt.　
Särskilt Japan står i centrum för den internationella politiken, men lämnas utanför informationskriget.
Japan framställs som en viktig medlem av G7. Ändå har de, utan någon insiderinformation, förlitat sig på sina plånböcker och tvingat fram att "återuppbyggnadskonferensen för Ukraina" ska hållas i Tokyo.
Japan är verkligen "USA:s bankomat".
De förlitade sig bara på Japans pengar.
Japan uteslöts dock från tackannonserna trots att landet samarbetade i Kuwaitkriget och förlorade 13,5 miljarder dollar.
Dessutom tvingades vi städa upp efter västvärlden (minröjning).　
Skurkarna startade krig på egen hand, spred krigets flammor samtidigt som de ropade efter mänskliga rättigheter och störtade människor i avgrunden.
Skurkarna tycker att det är helt okej att lägga skulden på andra.　
Varför tvingas vi städa upp efter förödelsen från kriget i Ukraina, som orsakades av människor i ett avlägset land som inte har något att göra med Japan, samtidigt som arbetet med att återställa Noto-katastrofen läggs på is?　
Det beror på att Japan inte har någon ordentlig militär styrka.
Indien har fria händer i diplomatin eftersom landet har kärnvapen.
Diplomatin backas upp av underrättelseverksamhet och militär makt.　
När jag hörde talas om upplösningen av fraktionerna i LDP blev jag förbluffad över att japanska politiker inte förstår politikens sanna natur.
I Japans parlament, där andra- och tredjerangspolitiker samlas, kan man bara "släta över".
Fraktioner är drivkraften och källan till dynamik i festivaler.
Om de skulle avveckla dem skulle den japanska politiken befinna sig i ett nebulosaliknande tillstånd.
Kina kommer att glädjas åt att se detta hända.
I Japan skrattar Kinas "proxies" åt oss.　
(Hur dumma kan japanerna vara?)　
Sun Tzu sa: "Besegra tomten, besegra korsningen" (dvs. ta reda på fiendens strategi, splittra fiendens styrkor internt och, om möjligt, ta över fiendens del). Det är den bästa strategin i krig. Man kan vinna utan att slåss."　
Japan behöver ompröva och lära om "Sun Tzu", en lärobok om "ondskans logik".
Japan behöver inte imitera Sun Tzu.
Det är dock nödvändigt att förstå motståndarens taktik och strategier, ett koncept som japaner måste ha.　
Shinsaku Takasugi och Genzui Kusaka fick föreläsningar om Sun Tzu av Shoin Yoshida i Shoukasonjuku.
Efter Stoins död blev Nogi Maresuke, en av Stoins elever, så fascinerad av Shoin att han på egen bekostnad gav ut en privat utgåva av sin lärares "Kommentar till Sun Tzu" med fotnoter och överlämnade den till kejsar Meiji som ett privat meddelande.
Stoins representativa verk, "Anekdot om en föreläsning om Mencius", "Stoins testamente skrivet i fängelset" och "Kommentar till Dr Sun Tzu", har helt glömts bort.
Det är en sammanställning av forskning om Sun Tzu under Edo-perioden (ingår i den femte volymen av "The Complete Works of Shoin Yoshida").
Shoin började som en militärstrateg som såg upp till Yamaga Soko som sin lärare.
Han var ansvarig för Mōri Chōshū-klanens militära angelägenheter.　
Till en början var Edos regeringsskola Cheng-Zhu-skolan, en gren av konfucianismen. Men i slutet av Edo-perioden läste Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan och Saigo Takamori också "Sun Tzu".
Men under Edo-periodens (1603-1868) fridfulla slummer var samurajerna inte vana vid Sun Tzus rationella och hänsynslösa krigsmetoder, trots att de hade läst boken.
Stridssystemet med att "plotta först" var för långt ifrån det japanska folkets estetiska sinne.
Många japaner berördes av Masashige Kusunokis och Ako Ronins lojalitet, men de gjorde inte Sun Tzu till sin favoritbok.　
Det är det främsta skälet till att "japanskt sunt förnuft är världens galenskap".　
För japaner som bara ser den glättade offentliga scenen är det svårt att förstå ondskan i de maktspel som äger rum på marken.
Efter Meiji-perioden kröp geopolitiken in i Japan som en västerländsk disciplin, och Mori Ogai översatte Clausewitz till japanska för första gången.
Under efterkrigstiden älskades geopolitiken av Machiavelli, Mahan, Spykman och andra, men lästes fel.
Yoshida Shoins bok om krigskonsten försvann någon gång från antikvariaten.
Trots att den var obligatorisk läsning för ledare under förkrigstiden.　
Yoshida Shoins inledande text var "Wei Wu Shu Sun Tzu" som sammanställts av Cao Cao av Wei.
Han använde Pingjin Library Series-utgåvan som redigerats av Sun Xingyan från Qingdynastin, som sades vara en mästare på textkritik.
Han konsulterade också sin militära mentor, A Study of Yamaga Sokou's Son-si-gen-gi.
Ursprungligen var "Sun Tzu" skriven på trä- och bamburemsor.
Originaltexten har varit utspridd, med många anekdoter, men Cao Cao från Wei-dynastin sammanställde den, och den har blivit texten fram till idag.　
Sun Tzu är inte en lärobok i intriger som bortser från eller ignorerar moraliska principer.
Han predikar "himlen" och "vägen", "jorden", "generaler" och "lagen".　
Sun Tzu är en bok om den utsökta dynamiken mellan moral, etik och strategi.
I krigföring betonar "himlen" vikten av väder, särskilt yin och yang, temperaturskillnader och årstiden.
"Jorden" är grunden för långdistans- och kortdistansattacker, med hänsyn till geografiska förhållanden som topografi, om vägarna är platta eller klippor och om stridsområdet är brett eller smalt.
Det är valet av slagfältet, platsen för motståndarens militärbas och dess geografiska egenskaper.　
"Generalen" är naturligtvis generalens kaliber, egenskaper, utbildning och ledarskap.
"Lag" avser arméns organisation, generalens yrkeskompetens och hans kunnande inom ledning, jurisdiktion och administration.
"Tao" syftar på moral och etik, men Sun Tzu diskuterade inte specifikt "Tao".
Japanska militärforskare fokuserade på denna "Tao".
Denna punkt är en anmärkningsvärd skillnad mellan Sun Tzu och de japanska militära avhandlingarna.　
"Krigföring är en bedräglig metod", sa Sun Tzu.
Konventionell visdom betonar att "strid genom att lura och vilseleda fienden genom överraskning, bedrägeri, hot, distraktion, avledande taktik och så vidare, även om det är fegt, är en handling av (oärlig) krigföring.
Ogyu Sorai, som sades vara Edo-periodens intellektuelle, tolkade det som "en excentricitet som går bortom fiendens förståelse, en ständigt föränderlig stridsstil som inte följer några regler".
Yoshida Shoin, som var hängiven den rätta vägen och respekterade etiken, ansåg till slut att man som krigare skulle välja rätt tillvägagångssätt. Men han ansåg också att Sun Tzus metod att "besegra fienden och öka sin styrka" var hemligheten bakom krigskonsten.
Sun Tzus metod är den bästa metoden för krigföring eftersom "om du tar bort fiendens mat och vapen och sedan använder soldaterna i fiendens styrkor, kommer du inte bara att minska fiendens totala styrka, utan du kommer också att utmatta dem, och din sida kommer att vinna styrka.
Boshin-kriget, som störtade shogunatet i Edo, var precis en sådan utveckling.　
"Sun Tzu sa: "I grund och botten är den bästa strategin i krig att erövra fienden utan att skada den och hålla den intakt; den näst bästa strategin är att besegra fienden och vinna."
"Det bästa man kan göra är att tvinga en intakt fientlig kår att ge upp; det näst bästa är att förinta fiendens armé. Det bästa du kan göra är att tvinga en fientlig brigad att ge upp intakt; det näst bästa är att förstöra brigaden. Det bästa du kan göra är att tvinga en fientlig bataljon att ge upp intakt; det näst bästa är att förstöra bataljonen. Det bästa du kan göra är att tvinga en intakt fiendepluton att ge upp; det näst bästa är att förstöra plutonen."
Med andra ord: att besegra fienden med strategi är överlägset, att vinna en militär operation är en mellanstrategi och direkta militära konfrontationer och strider som innebär stora förluster är underlägsna.　
I linje med denna princip för Kina krig mot Taiwan.

Baik di AS maupun Jepang, kebebasan berpendapat dalam arti sebenarnya jarang terjadi.

Masahiro Miyazaki adalah seorang peneliti dan penulis yang bisa dibilang sebagai Tadao Umesao masa kini.
Saya melihat sekilas karya terbarunya dan yakin bahwa ini adalah salah satu buku terbaiknya.
Saya yakin ini adalah salah satu buku terbaiknya yang pernah ditulis.
Saya ingin memperkenalkan sebuah kutipan dari halaman 80 hingga 85 dalam bab ini.
Buku ini harus dibaca tidak hanya oleh orang Jepang tetapi juga oleh orang-orang di seluruh dunia.

Orang Jepang yang mengetahui strategi militer dan menguasai studi tentang "Sun Tzu" adalah Shoin Yoshida.
Shoin Yoshida memiliki wawasan yang tajam tentang kejahatan dunia.　
Ada banyak orang bijak di dunia ini, tetapi ada dua jenis: pintar dan bijak.
Di Eropa, Amerika, dan Cina, "kepintaran" sering diawali dengan "curang" atau "jagoan". Berbeda dengan orang Jepang, mereka adalah "pandai menipu" atau "pandai bergaul".
Orang yang pintar (cerdas) dapat berbicara, tetapi media tidak akan mengangkatnya.
Baik di AS maupun Jepang, kebebasan berbicara dalam arti yang sebenarnya jarang terjadi.　
Jepang, khususnya, berada di pusat politik internasional tetapi tidak terlibat dalam perang informasi.
Jepang disebut-sebut sebagai anggota penting G7. Namun, tanpa informasi dari dalam, mereka hanya mengandalkan dompet mereka dan memaksa "Konferensi Rekonstruksi Ukraina" untuk diadakan di Tokyo.
Jepang benar-benar "ATM-nya Amerika".
Mereka hanya mengandalkan uang Jepang.
Namun, Jepang tidak diikutsertakan dalam iklan ucapan terima kasih meskipun Jepang bekerja sama dalam Perang Kuwait dan kehilangan 13,5 miliar dolar AS.
Selain itu, kami dipaksa untuk membersihkan kekacauan (pembersihan ranjau) dari Barat.　
Orang-orang jahat memulai perang sendiri, menyebarkan api perang sambil meneriakkan hak asasi manusia dan menjerumuskan orang ke dalam jurang.
Orang-orang jahat itu baik-baik saja dengan melemparkan kesalahan kepada orang lain.　
Mengapa kita dipaksa untuk membersihkan kehancuran akibat perang di Ukraina, yang disebabkan oleh orang-orang di negara yang jauh yang tidak ada hubungannya dengan Jepang, sementara menempatkan pekerjaan pemulihan bencana Noto di belakang?　
Itu karena Jepang tidak memiliki kekuatan militer yang memadai.
India memiliki kebebasan dalam diplomasi karena memiliki senjata nuklir.
Diplomasi didukung oleh intelijen dan kekuatan militer.　
Ketika saya mendengar tentang pembubaran faksi-faksi di LDP, saya tertegun mengetahui bahwa para politisi Jepang tidak memahami hakikat politik yang sebenarnya.
Di dalam Diet Jepang, tempat berkumpulnya para politisi kelas dua dan tiga, hanya "melewatkan" saja yang bisa menang.
Faksi-faksi adalah kekuatan pendorong dan sumber dinamisme dalam festival.
Jika mereka membubarkannya, politik Jepang akan berada dalam kondisi seperti nebula.
China akan senang melihat hal ini terjadi.
Di Jepang, "proxy" China menertawakan kita.　
(Betapa bodohnya orang Jepang?)　
Sun Tzu berkata, "Kalahkan komplotannya, kalahkan persimpangannya" (yaitu, cari tahu strategi musuh, perselisihan pasukan musuh secara internal, dan, jika mungkin, ambil alih bagian musuh). Ini adalah strategi terbaik dalam perang. Anda bisa menang tanpa bertempur."　
Jepang perlu memeriksa kembali dan mempelajari kembali "Sun Tzu," sebuah buku teks tentang "logika kejahatan."
Jepang tidak perlu meniru Sun Tzu.
Namun, perlu untuk memahami taktik dan strategi lawan, sebuah konsep yang perlu dimiliki oleh orang Jepang.　
Shinsaku Takasugi dan Genzui Kusaka menerima kuliah tentang Sun Tzu dari Shoin Yoshida di Shoukasonjuku.
Setelah kematian Shoin, Nogi Maresuke, seorang murid Shoin, begitu terpesona oleh Shoin sehingga dia menerbitkan, dengan biaya sendiri, edisi pribadi "Commentary on Sun Tzu" karya gurunya dengan catatan kaki dan mempersembahkannya kepada Kaisar Meiji sebagai pesan pribadi.
Karya-karya representatif Shoin, "Anekdot yang Mengajar Mencius," "Surat Wasiat Terakhir Shoin yang Ditulis di Penjara," dan "Komentar tentang Dr.
Ini adalah kompilasi penelitian tentang Sun Tzu pada zaman Edo (termasuk dalam volume kelima "Karya Lengkap Shoin Yoshida").
Shoin memulai karirnya sebagai ahli strategi militer yang mengagumi Yamaga Soko sebagai gurunya.
Dia bertanggung jawab atas urusan militer klan Mōri Chōshū.　
Pada awalnya, sekolah pemerintah Edo adalah sekolah Cheng-Zhu, sebuah cabang dari ajaran Konfusianisme. Namun, pada akhir zaman Edo, Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan, dan Saigo Takamori juga membaca "Sun Tzu".
Namun, selama masa damai di zaman Edo (1603-1868), para samurai tidak terbiasa dengan metode perang yang rasional dan kejam dari Sun Tzu, meskipun mereka telah membaca buku tersebut.
Sistem perang "merencanakan terlebih dahulu" terlalu jauh dari rasa estetika orang Jepang.
Banyak orang Jepang yang tergerak oleh kesetiaan Masashige Kusunoki dan Ako Ronin, tetapi mereka tidak menjadikan Sun Tzu sebagai buku pilihan mereka.　
Ini adalah alasan utama mengapa "akal sehat orang Jepang adalah kegilaan dunia."　
Bagi orang Jepang yang hanya melihat pemandangan publik yang tampak di permukaan, sulit untuk memahami kejahatan permainan kekuasaan yang terjadi di lapangan.
Setelah periode Meiji, geopolitik masuk ke Jepang sebagai sebuah disiplin ilmu Barat, dan Mori Ogai pertama kali menerjemahkan Clausewitz ke dalam bahasa Jepang.
Pada periode pascaperang, geopolitik oleh Machiavelli, Mahan, Spykman, dan lainnya sangat digemari tetapi salah dibaca.
Buku Yoshida Shoin tentang Seni Perang sempat menghilang dari toko buku antik.
Padahal buku ini merupakan bacaan wajib bagi para pemimpin sebelum perang.　
Teks pengantar Yoshida Shoin adalah "Wei Wu Shu Sun Tzu" yang disusun oleh Cao Cao dari Wei.
Dia menggunakan edisi Seri Perpustakaan Pingjin yang diedit oleh Sun Xingyan dari Dinasti Qing, yang disebut-sebut sebagai ahli kritik teks.
Dia juga berkonsultasi dengan mentor militernya, A Study of Yamaga Sokou's Son-si-gen-gi.
Awalnya, "Sun Tzu" ditulis di atas potongan kayu dan bambu.
Teks aslinya telah tersebar, dengan banyak anekdot, tetapi Cao Cao dari Dinasti Wei mengumpulkannya, dan menjadi teks yang digunakan hingga saat ini.　
Sun Tzu bukanlah buku intrik yang mengabaikan atau mengabaikan prinsip-prinsip moral.
Dia mengajarkan "Surga" dan "Jalan", "Bumi", "Jenderal", dan "Hukum".　
Sun Tzu adalah sebuah buku tentang dinamika yang indah antara moralitas, etika, dan strategi.
Dalam peperangan, "Langit" menekankan pentingnya cuaca, terutama yin dan yang, perbedaan suhu, dan waktu dalam setahun.
"Bumi" adalah dasar dari serangan jarak jauh dan jarak dekat, dengan mempertimbangkan kondisi geografis seperti topografi, apakah jalan datar atau tebing, dan apakah area pertempuran luas atau sempit.
Ini adalah pemilihan medan perang, lokasi pangkalan militer lawan, dan fitur geografisnya.　
"Jenderal", tidak perlu dikatakan lagi, adalah kaliber, kualitas, pelatihan, dan kepemimpinan sang jenderal.
"Hukum" mengacu pada organisasi militer, kompetensi profesional sang jenderal, dan pengetahuannya dalam manajemen, yurisdiksi, dan administrasi.
"Tao" mengacu pada moral dan etika, tetapi Sun Tzu tidak secara khusus membahas "Tao".
Para ahli militer Jepang berfokus pada "Tao" ini.
Poin ini merupakan perbedaan penting antara Sun Tzu dan risalah militer Jepang.　
"Peperangan adalah metode yang menipu," kata Sun Tzu.
Kebijaksanaan konvensional menekankan bahwa "berperang dengan menipu dan menyesatkan musuh melalui kejutan, penipuan, ancaman, pengalihan perhatian, taktik pengalihan, dan sebagainya, meskipun itu pengecut, adalah tindakan perang (tidak jujur).
Ogyu Sorai, yang disebut-sebut sebagai intelektual pada zaman Edo, menafsirkannya sebagai "keeksentrikan yang melampaui pemahaman musuh, gaya bertempur yang selalu berubah dan tidak mengikuti aturan apa pun."
Yoshida Shoin, yang berkomitmen pada jalan yang benar dan menghormati etika, pada akhirnya percaya bahwa pendekatan yang tepat harus diambil sebagai seorang pejuang. Namun, dia juga menganggap pendekatan Sun Tzu untuk "mengalahkan musuh dan meningkatkan kekuatan Anda" sebagai rahasia Seni Perang.
Metode Sun Tzu adalah metode perang terbaik karena "jika Anda mengambil makanan dan senjata musuh, dan kemudian menggunakan tentara dari pasukan musuh, Anda tidak hanya akan mengurangi kekuatan musuh secara keseluruhan, tetapi Anda juga akan membuat mereka kelelahan, dan pihak Anda akan mendapatkan kekuatan.
Perang Boshin, yang menggulingkan Keshogunan Edo, adalah perkembangan seperti itu.　
"Sun Tzu berkata, "Pada dasarnya, dalam perang, strategi terbaik adalah menaklukkan musuh tanpa melukainya dan menjaganya tetap utuh; strategi terbaik berikutnya adalah mengalahkan musuh dan menang."
"Hal terbaik yang dapat Anda lakukan adalah memaksa menyerahnya korps musuh secara utuh; hal terbaik berikutnya adalah menghancurkan pasukan musuh. Hal terbaik yang dapat Anda lakukan adalah memaksa menyerahnya sebuah brigade musuh secara utuh; hal terbaik berikutnya adalah menghancurkan brigade tersebut. Hal terbaik yang dapat Anda lakukan adalah memaksa menyerahnya sebuah batalion musuh secara utuh; hal terbaik berikutnya adalah menghancurkan batalion tersebut. Hal terbaik yang dapat Anda lakukan adalah memaksa menyerahnya satu peleton musuh secara utuh; hal terbaik berikutnya adalah menghancurkan peleton tersebut."
Dengan kata lain, mengalahkan musuh dengan strategi adalah hal yang lebih unggul, memenangkan operasi militer adalah strategi menengah, dan konfrontasi militer langsung serta pertempuran yang melibatkan banyak korban adalah hal yang lebih rendah.　
Sejalan dengan prinsip ini, Tiongkok mengobarkan perang melawan Taiwan.

Sia negli Stati Uniti che in Giappone la libertà di parola nel vero senso della parola è rara.

Masahiro Miyazaki è un ricercatore e scrittore che probabilmente è il Tadao Umesao di oggi.
Ho dato un'occhiata al suo ultimo lavoro e mi sono convinto che questo è uno dei suoi libri migliori.
Ero convinto che questo fosse uno dei suoi migliori libri mai scritti.
Voglio presentare un estratto dalle pagine 80-85 di questo capitolo.
È una lettura obbligata non solo per i giapponesi, ma per tutto il mondo.

Il giapponese che conosceva la strategia militare e padroneggiava lo studio di "Sun Tzu" era Shoin Yoshida.
Shoin Yoshida aveva una visione penetrante della malvagità del mondo.　
Nel mondo ci sono molte persone sagge, ma ce ne sono di due tipi: i furbi e i saggi.
In Europa, America e Cina, il termine "furbizia" è spesso preceduto da "imbroglio" o "duro". A differenza dei giapponesi, questi ultimi sono o "imbroglioni" o "cazzuti".
Le persone intelligenti possono parlare, ma i media non le riprendono.
Sia negli Stati Uniti che in Giappone, la libertà di parola nel vero senso della parola è rara.　
Il Giappone, in particolare, è al centro della politica internazionale, ma è escluso dalla guerra dell'informazione.
Il Giappone viene presentato come un membro essenziale del G7. Eppure, senza alcuna informazione interna, si sono affidati ai loro portafogli e hanno costretto la "Conferenza per la ricostruzione dell'Ucraina" a tenersi a Tokyo.
Il Giappone è davvero "il bancomat dell'America".
Hanno fatto affidamento solo sui soldi del Giappone.
Tuttavia, il Giappone è stato escluso dagli annunci di ringraziamento anche se ha collaborato alla guerra del Kuwait e ha perso 13,5 miliardi di dollari.
Inoltre, siamo stati costretti a ripulire i disastri (minesweeping) dell'Occidente.　
I cattivi hanno iniziato le guerre da soli, diffondendo le fiamme della guerra mentre gridavano ai diritti umani e facevano precipitare le persone nell'abisso.
Ai cattivi sta bene scaricare la colpa su altri.　
Perché siamo costretti a ripulire le devastazioni della guerra in Ucraina, causate da persone di un Paese lontano che non ha nulla a che fare con il Giappone, mentre mettiamo in secondo piano il lavoro di recupero del disastro di Noto?　
È perché il Giappone non dispone di una forza militare adeguata.
L'India ha mano libera nella diplomazia perché possiede armi nucleari.
La diplomazia è sostenuta dall'intelligence e dal potere militare.　
Quando ho saputo dello scioglimento delle fazioni dell'LDP, sono rimasto sbalordito nell'apprendere che i politici giapponesi non comprendono la vera natura della politica.
Nella Dieta giapponese, dove si riuniscono politici di seconda e terza categoria, può prevalere solo il "glissare".
Le fazioni sono la forza motrice e la fonte di dinamismo dei festival.
Se le smantellassero, la politica giapponese si troverebbe in uno stato nebuloso.
La Cina sarà lieta di vedere che ciò accade.
In Giappone, i "procuratori" della Cina ridono di noi.　
（Quanto possono essere stupidi i giapponesi?)　
Sun Tzu diceva: "Sconfiggi il complotto, sconfiggi l'incrocio" (cioè, scoprire la strategia del nemico, mettere in disaccordo le forze del nemico al suo interno e, se possibile, prendere il controllo della parte del nemico). È la migliore strategia in guerra. Si può vincere senza combattere".　
Il Giappone deve riesaminare e reimparare "Sun Tzu", un manuale sulla "logica del male".
Il Giappone non ha bisogno di imitare Sun Tzu.
Tuttavia, è necessario comprendere le tattiche e le strategie dell'avversario, un concetto che i giapponesi devono avere.　
Shinsaku Takasugi e Genzui Kusaka ricevettero lezioni su Sun Tzu da Shoin Yoshida a Shoukasonjuku.
Dopo la morte di Shoin, Nogi Maresuke, uno studente di Shoin, ne rimase talmente affascinato da pubblicare, a proprie spese, un'edizione privata del "Commento a Sun Tzu" del suo maestro con note a piè di pagina e presentarla all'imperatore Meiji come messaggio privato.
Le opere rappresentative di Shoin, "Aneddoto su Mencio", "Ultimo testamento di Shoin scritto in prigione" e "Commento al dottor Sun Tzu", sono state completamente dimenticate.
Si tratta di una raccolta di ricerche su Sun Tzu nel periodo Edo (inclusa nel quinto volume di "The Complete Works of Shoin Yoshida").
Shoin iniziò come stratega militare che guardava a Yamaga Soko come suo maestro.
Era responsabile degli affari militari del clan Mōri Chōshū.　
Inizialmente, la scuola del governo Edo era la scuola Cheng-Zhu, un ramo del confucianesimo. Tuttavia, alla fine del periodo Edo, anche Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan e Saigo Takamori leggevano "Sun Tzu".
Tuttavia, durante il periodo di pace del periodo Edo (1603-1868), i samurai non erano abituati ai metodi di guerra razionali e spietati di Sun Tzu, anche se avevano letto il libro.
Il sistema di battaglia che prevedeva il "complotto prima di tutto" era troppo lontano dal senso estetico del popolo giapponese.
Molti giapponesi furono commossi dalla lealtà di Masashige Kusunoki e Ako Ronin, ma non fecero di Sun Tzu il loro libro preferito.　
È il motivo principale per cui "il buon senso giapponese è la follia del mondo".　
Per i giapponesi che vedono solo la scena pubblica, è difficile capire la malvagità dei giochi di potere che si svolgono sul campo.
Dopo il periodo Meiji, la geopolitica entrò in Giappone come disciplina occidentale e Mori Ogai tradusse per primo Clausewitz in giapponese.
Nel dopoguerra, la geopolitica di Machiavelli, Mahan, Spykman e altri è stata amata ma mal interpretata.
Il libro di Yoshida Shoin sull'Arte della guerra è scomparso a un certo punto dalle librerie antiquarie.
Anche se era una lettura obbligatoria per i leader del periodo prebellico.　
Il testo introduttivo di Yoshida Shoin era il "Wei Wu Shu Sun Tzu" compilato da Cao Cao di Wei.
Utilizzò l'edizione della serie Pingjin Library curata da Sun Xingyan della dinastia Qing, che si diceva fosse un maestro della critica testuale.
Consultò anche il suo mentore militare, A Study of Yamaga Sokou's Son-si-gen-gi.
In origine, il "Sun Tzu" era scritto su strisce di legno e bambù.
Il testo originale è andato disperso, con molti aneddoti, ma Cao Cao della dinastia Wei lo compilò ed è diventato il testo fino ai giorni nostri.　
Sun Tzu non è un manuale di intrighi che trascura o ignora i principi morali.
Predica il "Cielo" e la "Via", la "Terra", i "Generali" e la "Legge".　
Sun Tzu è un libro sulla squisita dinamica tra moralità, etica e strategia.
In guerra, il "Cielo" sottolinea l'importanza del tempo, in particolare dello yin e dello yang, delle differenze di temperatura e del periodo dell'anno.
La "terra" è la base degli attacchi a lungo e a breve raggio, considerando le condizioni geografiche come la topografia, se le strade sono pianeggianti o dirupi, e se l'area di battaglia è ampia o stretta.
È la selezione del campo di battaglia, la posizione della base militare dell'avversario e le sue caratteristiche geografiche.　
Il "generale", inutile dirlo, è il calibro, le qualità, l'addestramento e la leadership del generale.
La "legge" si riferisce all'organizzazione dell'esercito, alla competenza professionale del generale e al suo know-how in materia di gestione, giurisdizione e amministrazione.
Il "Tao" si riferisce alla morale e all'etica, ma Sun Tzu non ha parlato specificamente del "Tao".
Gli studiosi militari giapponesi si sono concentrati su questo "Tao".
Questo punto è una differenza notevole tra Sun Tzu e i trattati militari giapponesi.　
"La guerra è un metodo ingannevole", diceva Sun Tzu.
La saggezza convenzionale sottolinea che "combattere ingannando e fuorviando il nemico attraverso la sorpresa, l'inganno, le minacce, la distrazione, le tattiche di diversione e così via, anche se è vile, è un atto di guerra (disonesto)".
Ogyu Sorai, che si diceva fosse l'intellettuale del periodo Edo, lo interpretò come "un'eccentricità che va oltre la comprensione del nemico, uno stile di combattimento in continua evoluzione che non segue alcuna regola".
Yoshida Shoin, che si impegnava a seguire la retta via e rispettava l'etica, riteneva in definitiva che il giusto approccio dovesse essere adottato come guerriero. Tuttavia, anche lui considerava l'approccio di Sun Tzu di "sconfiggere il nemico e aumentare la propria forza" come il segreto dell'Arte della Guerra.
Il metodo di Sun Tzu è il migliore metodo di guerra perché "se togliete al nemico il cibo e le armi e poi usate i soldati delle sue forze, non solo ridurrete la forza complessiva del nemico, ma lo esaurirete e la vostra parte guadagnerà forza".
La guerra Boshin, che rovesciò lo shogunato di Edo, fu esattamente uno sviluppo di questo tipo.　
"Sun Tzu disse: "Fondamentalmente, in guerra, la strategia migliore è conquistare il nemico senza danneggiarlo e mantenendolo intatto; la strategia successiva migliore è sconfiggere il nemico e vincere".
"La cosa migliore che si possa fare è costringere alla resa un corpo nemico intatto; la successiva cosa migliore è distruggere l'esercito nemico. La cosa migliore che si possa fare è costringere alla resa una brigata nemica intatta; la cosa migliore successiva è distruggere la brigata. La cosa migliore che potete fare è costringere alla resa un battaglione nemico intatto; la cosa migliore successiva è distruggere il battaglione. La cosa migliore che si possa fare è costringere alla resa un plotone nemico intatto; la cosa migliore successiva è distruggere il plotone".
In altre parole, sconfiggere il nemico con la strategia è superiore, vincere un'operazione militare è una strategia intermedia e gli scontri militari diretti e le battaglie che comportano pesanti perdite sono inferiori.　
In linea con questo principio, la Cina sta conducendo una guerra contro Taiwan.

في كل من الولايات المتحدة واليابان، تعتبر حرية التعبير بالمعنى الحقيقي للكلمة نادرة.

ماساهيرو ميازاكي هو باحث وكاتب يمكن القول إنه تاداو أوميساو اليوم.
ألقيت نظرة سريعة على آخر أعماله واقتنعت بأن هذا واحد من أفضل كتبه.
كنت مقتنعًا بأنه أحد أفضل كتبه على الإطلاق.
أريد أن أقدم مقتطفات من الصفحات 80 إلى 85 في هذا الفصل.
إنه كتاب لا بد من قراءته ليس فقط للشعب الياباني ولكن للناس في جميع أنحاء العالم.

كان الياباني الذي عرف الاستراتيجية العسكرية وأتقن دراسة "صن تزو" هو "شوين يوشيدا".
كان لدى "يوشيدا شوين" نظرة ثاقبة في شرور العالم.　
هناك العديد من الحكماء في العالم، ولكن هناك نوعان: الأذكياء والحكماء.
في أوروبا وأمريكا والصين، غالبًا ما يسبق كلمة "ذكي" كلمة "غشاش" أو "شرير". على عكس اليابانيين، فهم إما أن يكونوا "أذكياء غشاشين" أو "أذكياء أشرار".
قد يتحدث الأشخاص الأذكياء (الأذكياء) علانية، لكن وسائل الإعلام لن تلتقطها.
في كل من الولايات المتحدة واليابان، حرية التعبير بالمعنى الحقيقي للكلمة نادرة في كل من الولايات المتحدة واليابان.　
واليابان، على وجه الخصوص، هي في قلب السياسة الدولية ولكنها مستبعدة من حرب المعلومات.
يتم وصف اليابان كعضو أساسي في مجموعة السبع. ومع ذلك، وبدون أي معلومات من الداخل، فإنهم يعتمدون على محافظهم ويفرضون عقد "مؤتمر إعادة إعمار أوكرانيا" في طوكيو.
اليابان هي حقًا "صراف أمريكا الآلي".
لقد اعتمدوا فقط على أموال اليابان.
ومع ذلك، تم استبعاد اليابان من إعلانات الشكر على الرغم من أنها تعاونت في حرب الكويت وخسرت 13.5 مليار دولار.
بالإضافة إلى ذلك، أُجبرنا على تنظيف فوضى (إزالة الألغام) التي أحدثها الغرب.　
أما الأشرار فقد أشعلوا الحروب من تلقاء أنفسهم، وأشعلوا نيران الحرب وهم يتباكون على حقوق الإنسان ويغرقون الناس في الهاوية.
لا مشكلة لدى الأشرار في إلقاء اللوم على الآخرين.　
لماذا يتم إجبارنا على تنظيف ما خلفته الحرب المدمرة في أوكرانيا، والتي تسبب فيها أشخاص في بلد بعيد لا علاقة له باليابان، بينما يتم إهمال أعمال التعافي من كارثة نوتو؟　
ذلك لأن اليابان ليس لديها قوة عسكرية مناسبة.
أما الهند فلديها حرية التصرف في الدبلوماسية لأنها تمتلك أسلحة نووية.
والدبلوماسية مدعومة بالمخابرات والقوة العسكرية.　
عندما سمعت عن حل الفصائل في الحزب الليبرالي الديمقراطي، ذهلت عندما علمت أن السياسيين اليابانيين لا يفهمون الطبيعة الحقيقية للسياسة.
في البرلمان الياباني، حيث يجتمع سياسيون من الدرجة الثانية والثالثة، لا يمكن أن يسود سوى "التلميع".
الفصائل هي القوة الدافعة ومصدر الديناميكية في المهرجانات.
وإذا ما تم تفكيكها فإن السياسة اليابانية ستصبح في حالة تشبه السديم.
وستكون الصين مسرورة لرؤية ذلك يحدث.
في اليابان، فإن "وكلاء الصين" في اليابان يضحكون علينا.　
（إلى أي مدى يمكن أن يكون اليابانيون أغبياء؟)　
قال صن تزو: "اهزموا المؤامرة، اهزموا المعبر" (أي اكتشفوا استراتيجية العدو، وشقّوا قوات العدو داخليًا، وإن أمكن، استولوا على جزء من العدو). إنها أفضل استراتيجية في الحرب. يمكنك الفوز دون قتال."　
تحتاج اليابان إلى إعادة النظر في كتاب "صن تزو" وإعادة تعلمه من جديد، وهو كتاب مدرسي عن "منطق الشر".
لا تحتاج اليابان إلى تقليد صن تزو.
ومع ذلك، من الضروري فهم تكتيكات واستراتيجيات الخصم، وهو مفهوم يحتاج اليابانيون إلى امتلاكه.　
تلقى شينساكو تاكاسوغي وجينزوي كوساكا محاضرات عن صن تزو على يد شوين يوشيدا في شوكاسونجوكو.
بعد وفاة شوين، كان نوجي ماريسوكي، أحد تلاميذ شوين، مفتونًا بشوين لدرجة أنه نشر على نفقته الخاصة طبعة خاصة من "شرح معلمه على صن تزو" مع الحواشي وقدمها إلى الإمبراطور ميجي كرسالة خاصة.
وقد تم نسيان أعمال شوين التمثيلية "حكاية من ألقى محاضرة عن منسيوس" و"وصية شوين الأخيرة التي كتبها في السجن" و"شرح الدكتور صن تزو".
وهو عبارة عن تجميع لأبحاث عن صن تزو في فترة إيدو (مدرج في المجلد الخامس من "الأعمال الكاملة لشوين يوشيدا").
بدأ "شوين" كخبير استراتيجي عسكري كان يتطلع إلى "ياماغا سوكو" كمعلم له.
وكان مسؤولاً عن الشؤون العسكرية لعشيرة موري تشوشو.　
في البداية، كانت المدرسة الحكومية في إيدو هي مدرسة تشنغ تشو وهي فرع من الكونفوشيوسية. ومع ذلك، في نهاية فترة إيدو، قرأ كل من أراي هاكوسكي وياماغا سوكو وأوغيو سوراي ويامازاكي أنساي وساكوما شوزان وسايغو تاكاموري "صن تزو".
ومع ذلك، خلال فترة السكون السلمي في فترة إيدو (1603-1868)، لم يكن الساموراي معتادين على أساليب الحرب العقلانية والقاسية التي اتبعها صن تزو في الحرب على الرغم من أنهم قرأوا الكتاب.
كان نظام المعركة المتمثل في "التآمر أولاً" بعيدًا جدًا عن الحس الجمالي للشعب الياباني.
تأثر الكثير من اليابانيين بوفاء "ماساشيغي كوسونوكي" و"أكو رونين"، لكنهم لم يجعلوا من كتاب "صن تزو" كتابهم المفضل.　
إنه السبب الرئيسي في أن "الفطرة السليمة اليابانية هي جنون العالم".　
بالنسبة لليابانيين الذين لا يرون سوى المشهد العام المصقول، من الصعب فهم شر ألعاب القوة التي تجري على أرض الواقع.
بعد فترة الميجي، زحفت الجغرافيا السياسية إلى اليابان باعتبارها تخصصًا غربيًا، وقام موري أوغاي بترجمة كلاوزفيتز إلى اليابانية لأول مرة.
في فترة ما بعد الحرب، كانت الجغرافيا السياسية لميكيافيللي وماهان وسبايكمان وغيرهم محبوبة ولكن أسيء قراءتها.
وقد اختفى كتاب يوشيدا شوين عن فن الحرب من المكتبات الأثرية في مرحلة ما.
على الرغم من أنه كان كتابًا مطلوبًا للقادة قبل الحرب.　
كان النص التمهيدي ليوشيدا شوين هو "وي وو شو صن تزو" الذي جمعه تساو تساو ملك وي.
وقد استخدم طبعة سلسلة مكتبة بينغجين التي حررها سون شينغيان من أسرة تشينغ الحاكمة، والذي قيل إنه كان أستاذًا في النقد النصي.
كما استشار أيضاً معلمه العسكري "دراسة لكتاب "سون-سي-جين-جي" لياماغا سوكو.
كان كتاب "صن تزو" في الأصل مكتوباً على شرائح خشبية وخيزرانية.
كان النص الأصلي مبعثرًا، وبه العديد من الحكايات، ولكن قام "تساو تساو" من أسرة "وي" بجمعه، وأصبح النص حتى يومنا هذا.　
صن تزو ليس كتابًا مدرسيًا للمكائد يتجاهل المبادئ الأخلاقية أو يتجاهلها.
إنه يعظ بـ"السماء" و"الطريق" و"الأرض" و"الجنرالات" و"القانون".　
صن تزو هو كتاب عن الديناميكيات الرائعة بين الأخلاق والأخلاق والاستراتيجية.
في الحروب، تؤكد "السماء" على أهمية الطقس، خاصةً الين واليانغ، والاختلافات في درجات الحرارة، والوقت من السنة.
و"الأرض" هي أساس الهجمات بعيدة المدى وقصيرة المدى، مع الأخذ في الاعتبار الظروف الجغرافية مثل التضاريس، وما إذا كانت الطرق مستوية أو منحدرات، وما إذا كانت منطقة المعركة واسعة أو ضيقة.
إنها اختيار ساحة المعركة وموقع القاعدة العسكرية للخصم وخصائصها الجغرافية.　
و"الجنرال"، وغني عن القول إن "الجنرال" هو كفاءته وصفاته وتدريبه وقيادته.
ويشير "القانون" إلى تنظيم الجيش، وكفاءة الجنرال المهنية، ودرايته في الإدارة والسلطة القضائية والتنظيم، ودرايته في الإدارة والقضاء والإدارة.
تشير "الطاو" إلى الأخلاق والآداب، ولكن لم يناقش صن تزو "الطاو" على وجه التحديد.
ركز العلماء العسكريون اليابانيون على هذه "الطاو".
هذه النقطة هي الفرق الملحوظ بين أطروحات صن تزو والأطروحات العسكرية اليابانية.　
قال صن تزو "الحرب أسلوب خادع".
تؤكد الحكمة التقليدية على أن "القتال عن طريق خداع العدو وتضليله من خلال المباغتة والخداع والتهديد والتهديد والإلهاء وتكتيكات التضليل وما إلى ذلك، حتى لو كان جبانًا، هو عمل من أعمال الحرب (غير الشريفة).
وقد فسره أوغيو سوراي الذي قيل إنه مفكر فترة إيدو بأنه "غرابة الأطوار التي تتجاوز فهم العدو، وهو أسلوب قتال دائم التغير لا يتبع أي قواعد".
كان يوشيدا شوين، الذي كان ملتزمًا بالطريق الصحيح ويحترم الأخلاق، يعتقد في النهاية أن النهج الصحيح يجب أن يتبعه المحارب. ومع ذلك، فقد اعتبر أيضًا أن نهج صن تزو المتمثل في "هزيمة العدو وزيادة قوتك" هو سر فن الحرب.
إن طريقة صن تزو هي أفضل طريقة للحرب لأنك "إذا سلبت طعام العدو وأسلحته، ثم استخدمت جنود قوات العدو، فلن تقلل فقط من قوة العدو الكلية، بل ستنهكهم أيضًا، وسيكتسب جانبك القوة.
وكانت حرب بوشين التي أطاحت بشوغونية إيدو هي بالضبط مثل هذا التطور.　
"قال صن تزو: "في الأساس، في الحرب، أفضل استراتيجية في الحرب هي التغلب على العدو دون إلحاق الضرر به وإبقائه سليمًا، وأفضل استراتيجية تالية هي هزيمة العدو والانتصار عليه".
"أفضل شيء يمكنك القيام به هو إجبار فيلق العدو على الاستسلام دون أن تؤذيه وإبقائه سليمًا؛ وأفضل شيء تاليًا هو تدمير جيش العدو. أفضل شيء يمكنك القيام به هو إجبار لواء العدو على الاستسلام سليمًا؛ وأفضل شيء تاليًا هو تدمير اللواء. أفضل شيء يمكنك القيام به هو إجبار كتيبة العدو على الاستسلام سليمة؛ وأفضل شيء تالي هو تدمير الكتيبة. وأفضل شيء يمكنك فعله هو إجبار فصيلة العدو على الاستسلام سليمة؛ وأفضل شيء يليه هو تدمير الفصيلة."
وبعبارة أخرى، فإن هزيمة العدو باستراتيجية هي الأفضل، والفوز في عملية عسكرية هو استراتيجية وسط، والمواجهات العسكرية المباشرة والمعارك التي تنطوي على خسائر فادحة هي الأقل شأناً.　
وتماشيًا مع هذا المبدأ، تشن الصين حربًا ضد تايوان.

In both the U.S. and Japan, freedom of speech in the true sense of the word is rare.

Masahiro Miyazaki is a researcher and writer who is arguably the Tadao Umesao of today.
I glanced at his latest work and was convinced this is one of his best books.
I was convinced this was one of his best books ever written.
I want to introduce an excerpt from pages 80 to 85 in this chapter.
It is a must-read not only for the Japanese people but for people worldwide.

The Japanese who knew military strategy and mastered the study of "Sun Tzu" was Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin had a penetrating insight into the wickedness of the world.　
There are many wise people in the world, but there are two types: clever and wise.
In Europe, America, and China, "cleverness" is often prefixed with "cheat" or "badass. Unlike the Japanese, they are either "cheat-wise" or "badass-wise.
Clever (intelligent) people may speak out, but the media will not pick it up.
In both the U.S. and Japan, freedom of speech in the true sense of the word is rare.　
Japan, in particular, is at the center of international politics but is left out of the information war.
Japan is being touted as an essential member of the G7. Still, without any inside information, they have been relying on their wallets and forcing the "Ukraine Reconstruction Conference" to be held in Tokyo. 
Japan is truly "America's ATM."
They only relied on Japan's money.
However, Japan was excluded from the thank-you advertisements even though it cooperated in the Kuwait War and lost $13.5 billion.
In addition, we were forced to clean up the mess (minesweeping) of the West.　
The bad guys started wars on their own, spreading the flames of war while crying out for human rights and plunging people into the abyss.
The bad guys are just fine with shifting the blame to others.　
Why are we being forced to clean up after the devastation of the war in Ukraine, which was caused by people in a distant country that has nothing to do with Japan, while putting the Noto disaster recovery work on the back burner?　
It is because Japan does not have a proper military force.
India has a free hand in diplomacy because it possesses nuclear weapons.
Diplomacy is backed by intelligence and military power.　
When I heard about the dissolution of factions in the LDP, I was stunned to learn that Japanese politicians do not understand the true nature of politics.
In Japan's Diet, where second- and third-rate politicians gather, only "glossing over" can prevail.
Factions are the driving force and source of dynamism in festivals.
If they were to dismantle them, Japanese politics would be in a nebula-like state.
China will be pleased to see this happen. 
In Japan, China's "proxies" are laughing at us.　
（How dumb can the Japanese be?）　
Sun Tzu said, "Defeat the plot, defeat the crossing" (i.e., find out the enemy's strategy, discord the enemy's forces internally, and, if possible, take over the enemy's part). It is the best strategy in war. You can win without fighting."　
Japan needs to reexamine and relearn "Sun Tzu," a textbook on the "logic of evil."
Japan does not need to imitate Sun Tzu.
However, it is necessary to understand the opponent's tactics and strategies, a concept that Japanese people need to have.　
Shinsaku Takasugi and Genzui Kusaka received lectures on Sun Tzu by Shoin Yoshida at Shoukasonjuku.
After Shoin's death, Nogi Maresuke, a student of Shoin, was so fascinated by Shoin that he published, at his own expense, a private edition of his teacher's "Commentary on Sun Tzu" with footnotes and presented it to Emperor Meiji as a private message.
Shoin's representative works, "Anecdote Who Lectured on Mencius," "Shoin's Last Will Written in Prison," and "Commentary on Dr. Sun Tzu," have been completely forgotten.
It is a compilation of research on Sun Tzu in the Edo period (included in the fifth volume of "The Complete Works of Shoin Yoshida").
Shoin started as a military strategist who looked up to Yamaga Soko as his teacher.
He was in charge of the military affairs of the Mōri Chōshū clan.　
Initially, the Edo government school was the Cheng-Zhu school, a branch of Confucianism. Still, at the end of the Edo period, Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan, and Saigo Takamori also read "Sun Tzu."
However, during the peaceful slumber of the Edo period (1603-1868), samurai were not accustomed to the rational and ruthless warfare methods of Sun Tzu, even though they had read the book.
The battle system of "plotting first" was too far removed from the aesthetic sense of the Japanese people.
Many Japanese were moved by Masashige Kusunoki's and Ako Ronin's loyalty, but they did not make Sun Tzu their book of choice.　
It is the primary reason why "Japanese common sense is the world's insanity."　
For Japanese people who only see the glossed-over public scene, it is difficult to understand the evil of the power games that take place on the ground.
After the Meiji period, geopolitics crawled into Japan as a Western discipline, and Mori Ogai first translated Clausewitz into Japanese.
In the postwar period, geopolitics by Machiavelli, Mahan, Spykman, and others were loved but misread.
Yoshida Shoin's book on the Art of War disappeared from antiquarian bookstores at some point.
Even though it was required reading for prewar leaders.　
Yoshida Shoin's introductory text was the "Wei Wu Shu Sun Tzu" compiled by Cao Cao of Wei.
He used the Pingjin Library Series edition edited by Sun Xingyan of the Qing Dynasty, who was said to be a master of textual criticism.
He also consulted his military mentor, A Study of Yamaga Sokou's Son-si-gen-gi.
Originally, "Sun Tzu" was written on wooden and bamboo strips. 
The original text has been scattered, with many anecdotes, but Cao Cao of the Wei Dynasty compiled it, and it has become the text up to the present day.　
Sun Tzu is not a textbook of intrigue that disregards or ignores moral principles.
He preaches "Heaven" and "The Way," "Earth," "Generals," and "Law."　
Sun Tzu is a book about the exquisite dynamics between morality, ethics, and strategy.
In warfare, "Heaven" emphasizes the importance of weather, especially yin and yang, temperature differences, and the time of year.
The "earth" is the basis of long-range and short-range attacks, considering geographical conditions such as topography, whether the roads are flat or cliffs, and whether the battle area is wide or narrow. 
It is the selection of the battlefield, the location of the opponent's military base, and its geographical features.　
The "general," needless to say, is the general's caliber, qualities, training, and leadership.
Law" refers to the organization of the army, the general's professional competence, and his know-how in management, jurisdiction, and administration.
"Tao" refers to morals and ethics, but Sun Tzu did not specifically discuss "Tao."
Japanese military scholars focused on this "Tao."
This point is a notable difference between Sun Tzu and the Japanese military treatises.　
"Warfare is a deceptive method," Sun Tzu said.
Conventional wisdom emphasizes that "fighting by deceiving and misleading the enemy through surprise, deception, threats, distraction, diversionary tactics, and so on, even if it is cowardly, is an act of (dishonest) warfare.
Ogyu Sorai, who was said to be the intellectual of the Edo period, interpreted it as "an eccentricity that goes beyond the enemy's understanding, an ever-changing fighting style that does not follow any rules."
Yoshida Shoin, who was committed to the correct path and respected ethics, ultimately believed that the right approach should be taken as a warrior. Still, he also regarded Sun Tzu's approach of "defeating the enemy and increasing your strength" as the secret of the Art of War.
Sun Tzu's method is the best method of warfare because "if you take away the food and weapons of the enemy, and then use the soldiers of the enemy's forces, you will not only reduce the enemy's overall strength, but you will also exhaust them, and your side will gain strength.
The Boshin War, which toppled the Edo shogunate, was exactly such a development.　
"Sun Tzu said, "Basically, in war, the best strategy is to conquer the enemy without harming it and keeping it intact; the next best strategy is to defeat the enemy and win."
"The best thing you can do is to force the surrender of an enemy corps intact; the next best thing is to destroy the enemy army. The best thing you can do is to force the surrender of an enemy brigade intact; the next best thing is to destroy the brigade. The best thing you can do is to force the surrender of an enemy battalion intact; the next best thing is to destroy the battalion. The best thing you can do is to force the surrender of an enemy platoon intact; the next best thing is to destroy the platoon."
In other words, defeating the enemy with strategy is superior, winning a military operation is a middle strategy and direct military confrontations and battles involving heavy casualties are inferior.　
In line with this principle, China is waging war against Taiwan.

 

Japonsko je v centru mezinárodní politiky, ale je vynecháno z informační války.

Masahiro Miyazaki je badatel a spisovatel, který je dnes pravděpodobně Tadao Umesao.
Podíval jsem se na jeho nejnovější práci a byl jsem přesvědčen, že je to jedna z jeho nejlepších knih.
Byl jsem přesvědčen, že to byla jedna z jeho nejlepších knih, které kdy napsal.
V této kapitole chci uvést úryvek ze stran 80 až 85.
Je to povinná četba nejen pro Japonce, ale pro lidi na celém světě.

Japonec, který znal vojenskou strategii a ovládal studium „Sun Tzu“ byl Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin měl pronikavý vhled do špatnosti světa.
Na světě je mnoho moudrých lidí, ale jsou dva typy: chytří a moudří.
V Evropě, Americe a Číně má „chytrost“ často předponu „cheat“ nebo „badass. Na rozdíl od Japonců jsou buď „cheat-wise“ nebo „badass-wise“.
Chytří (inteligentní) lidé mohou mluvit, ale média to nezachytí.
Jak v USA, tak v Japonsku je svoboda slova v pravém slova smyslu vzácná.
Zejména Japonsko je v centru mezinárodní politiky, ale je vynecháno z informační války.
Japonsko je nabízeno jako zásadní člen G7. Přesto, bez jakýchkoliv vnitřních informací, spoléhali na své peněženky a nutili, aby se v Tokiu konala „Konference o rekonstrukci Ukrajiny“.
Japonsko je skutečně „americký bankomat“.
Spoléhali pouze na japonské peníze.
Japonsko však bylo z děkovných reklam vyloučeno, přestože spolupracovalo ve válce v Kuvajtu a přišlo o 13,5 miliardy dolarů.
Navíc jsme byli nuceni uklízet nepořádek (hledání min) Západu.
Zlí hoši začali války na vlastní pěst, šířili válečné plameny a přitom volali po lidských právech a vrhali lidi do propasti.
Zlí hoši jsou v pohodě, když přehazují vinu na ostatní.
Proč jsme nuceni uklízet po válečné devastaci na Ukrajině, kterou způsobili lidé ve vzdálené zemi, která nemá nic společného s Japonskem, a odsouváme práci na obnovu po havárii Noto na vedlejší kolej?
Je to proto, že Japonsko nemá řádnou vojenskou sílu.
Indie má v diplomacii volnou ruku, protože vlastní jaderné zbraně.
Diplomacie je podporována zpravodajskou a vojenskou silou.
Když jsem slyšel o rozpuštění frakcí v LDP, byl jsem ohromen, když jsem se dozvěděl, že japonští politici nechápou skutečnou povahu politiky.
V japonském jídelníčku, kde se scházejí politici druhé a třetí kategorie, může převládnout pouze „glossing over“.
Frakce jsou hnacím motorem a zdrojem dynamiky festivalů.
Pokud by je demontovali, japonská politika by byla ve stavu podobném mlhovině.
Čína bude ráda, když se to stane.
V Japonsku se nám čínští „proxy“ smějí.
(Jak hloupí mohou být Japonci?)
Sun Tzu řekl: „Poraz spiknutí, poraz přechod“ (tj. zjistěte strategii nepřítele, vnitřně rozhádejte nepřátelské síly a pokud je to možné, převezměte jeho část). Je to nejlepší strategie ve válce. Můžete vyhrát bez boje."
Japonsko potřebuje znovu prozkoumat a znovu se naučit „Sun Tzu“, což je také učebnice „logiky zla“.
Japonsko nepotřebuje napodobovat Sun Tzu.
Je však nutné porozumět soupeřově taktice a strategii, což je koncept, který Japonci potřebují mít.
Shinsaku Takasugi a Genzui Kusaka obdrželi přednášky o Sun Tzu od Shoin Yoshida v Shoukasonjuku.
Po Shoinově smrti byl Nogi Maresuke, student Shoin, Shoinem natolik fascinován, že vydal na vlastní náklady soukromé vydání svého učitele „Komentář k Sun Tzu“ s poznámkami pod čarou a předložil jej císaři Meidži jako soukromou zprávu. .
Shoinova reprezentativní díla „Anekdota, která přednášela Menciusovi“, „Shoinova poslední vůle psaná ve vězení“ a „Komentář k Dr. Sun Tzu“ byla zcela zapomenuta.
Jedná se o kompilaci výzkumu Sun Tzu v období Edo (obsaženo v pátém díle „Úplných děl Shoin Yoshida“).
Shoin začínal jako vojenský stratég, který vzhlížel k Yamaga Soko jako ke svému učiteli.
Měl na starosti vojenské záležitosti klanu Mōri Chōshū.
Zpočátku byla vládní školou Edo škola Cheng-Zhu, odvětví konfucianismu. Přesto na konci období Edo Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan a Saigo Takamori také četli „Sun Tzu“.
Během poklidného spánku období Edo (1603-1868) však samurajové nebyli zvyklí na racionální a nelítostné válečné metody Sun Tzu, i když knihu četli.
Bojový systém „plotting first“ byl příliš vzdálený estetickému cítění japonského lidu.
Mnoho Japonců bylo dojato loajalitou Masashige Kusunoki a loajalitou Ako Ronin, ale neudělali ze "Sun Tzu" svou knihu.
Je to hlavní důvod, proč „japonský zdravý rozum je světovým šílenstvím“.
Tento článek pokračuje.

जापान अंतर्राष्ट्रीय राजनीति के केंद्र में है, लेकिन सूचना युद्ध से बाहर रखा गया है।

मासाहिरो मियाज़ाकी एक शोधकर्ता और लेखक हैं, जिन्हें आज के तादाओ उमेसाओ के नाम से जाना जाता है।
मैंने उनके नवीनतम काम पर नज़र डाली और मुझे यकीन हो गया कि यह उनकी सर्वश्रेष्ठ पुस्तकों में से एक है।
मुझे यकीन हो गया कि यह उनकी अब तक लिखी गई सर्वश्रेष्ठ पुस्तकों में से एक है।
मैं इस अध्याय में पृष्ठ 80 से 85 तक के अंश प्रस्तुत करना चाहता हूँ।
यह न केवल जापानी लोगों के लिए बल्कि दुनिया भर के लोगों के लिए अवश्य पढ़ने योग्य है।

जापानी जो सैन्य रणनीति जानते थे और "सन त्ज़ु" के अध्ययन में निपुण थे, वे शोइन योशिदा थे।
योशिदा शोइन को दुनिया की दुष्टता के बारे में गहरी जानकारी थी।
दुनिया में कई बुद्धिमान लोग हैं, लेकिन दो प्रकार के हैं: चतुर और बुद्धिमान।
यूरोप, अमेरिका और चीन में, "चतुराई" को अक्सर "धोखा" या "बदमाश" के साथ जोड़ा जाता है। जापानियों के विपरीत, वे या तो "धोखा देने वाले" या "बदमाश" होते हैं।
होशियार (बुद्धिमान) लोग बोल सकते हैं, लेकिन मीडिया इसे नहीं उठाएगा।
अमेरिका और जापान दोनों में, सही मायने में अभिव्यक्ति की स्वतंत्रता दुर्लभ है।
जापान, विशेष रूप से, अंतर्राष्ट्रीय राजनीति के केंद्र में है, लेकिन सूचना युद्ध से बाहर है।
जापान को G7 का एक आवश्यक सदस्य बताया जा रहा है। फिर भी, बिना किसी अंदरूनी जानकारी के, वे अपनी जेब पर भरोसा कर रहे हैं और टोक्यो में "यूक्रेन पुनर्निर्माण सम्मेलन" आयोजित करने के लिए मजबूर कर रहे हैं।
जापान वास्तव में "अमेरिका का एटीएम" है।
वे केवल जापान के पैसे पर निर्भर थे।
हालांकि, जापान को धन्यवाद विज्ञापनों से बाहर रखा गया था, भले ही उसने कुवैत युद्ध में सहयोग किया था और $13.5 बिलियन खो दिया था।
इसके अलावा, हमें पश्चिम की गंदगी (माइनस्वीपिंग) को साफ करने के लिए मजबूर किया गया था।
बुरे लोगों ने अपने दम पर युद्ध शुरू किए, मानवाधिकारों की दुहाई देते हुए युद्ध की लपटें फैलाईं और लोगों को रसातल में धकेल दिया।
बुरे लोग दूसरों पर दोष मढ़ने में ही सहज हैं। यूक्रेन में युद्ध की तबाही के बाद हमें सफाई करने के लिए क्यों मजबूर किया जा रहा है, जो जापान से कोई लेना-देना नहीं रखने वाले दूर के देश के लोगों द्वारा किया गया था, जबकि नोटो आपदा वसूली कार्य को ठंडे बस्ते में डाल दिया गया है? ऐसा इसलिए है क्योंकि जापान के पास उचित सैन्य बल नहीं है। भारत के पास कूटनीति में खुली छूट है क्योंकि उसके पास परमाणु हथियार हैं। कूटनीति खुफिया और सैन्य शक्ति द्वारा समर्थित है। जब मैंने एलडीपी में गुटों के विघटन के बारे में सुना, तो मैं यह जानकर दंग रह गया कि जापानी राजनेता राजनीति की वास्तविक प्रकृति को नहीं समझते हैं। जापान के डाइट में, जहाँ दूसरे और तीसरे दर्जे के राजनेता इकट्ठा होते हैं, केवल "चमकाने" से ही काम चल सकता है। गुट त्योहारों में गतिशीलता का प्रेरक बल और स्रोत होते हैं। अगर वे उन्हें खत्म कर दें, तो जापानी राजनीति एक नेबुला जैसी स्थिति में आ जाएगी। चीन यह देखकर प्रसन्न होगा। जापान में, चीन के "प्रॉक्सी" हम पर हंस रहे हैं। (जापानी कितने मूर्ख हो सकते हैं?) सन त्ज़ु ने कहा, "साजिश को हराओ, क्रॉसिंग को हराओ" (यानी, दुश्मन की रणनीति का पता लगाओ, दुश्मन की सेना को आंतरिक रूप से विभाजित करो, और, यदि संभव हो तो, दुश्मन के हिस्से पर कब्जा करो)। यह युद्ध में सबसे अच्छी रणनीति है। आप बिना लड़े भी जीत सकते हैं।" जापान को "सन त्ज़ु" को फिर से जाँचने और फिर से सीखने की ज़रूरत है, जो "बुराई के तर्क" पर एक पाठ्यपुस्तक भी है। जापान को सन त्ज़ु की नकल करने की ज़रूरत नहीं है। हालाँकि, प्रतिद्वंद्वी की रणनीति और रणनीतियों को समझना ज़रूरी है, एक अवधारणा जो जापानी लोगों को होनी चाहिए। शिनसाकू ताकासुगी और जेनज़ुई कुसाका ने शोइन योशिदा से शौकासोनजुकु में सन त्ज़ु पर व्याख्यान प्राप्त किए। शोइन की मृत्यु के बाद, शोइन के एक छात्र नोगी मारेसुके शोइन से इतने मोहित हो गए कि उन्होंने अपने खर्च पर अपने शिक्षक की "सन त्ज़ु पर टिप्पणी" का एक निजी संस्करण फ़ुटनोट के साथ प्रकाशित किया और इसे एक निजी संदेश के रूप में सम्राट मीजी को प्रस्तुत किया। शोइन की प्रतिनिधि रचनाएँ, "एनेकडोट हू लेक्चर्ड ऑन मेन्सियस", "शोइन की अंतिम वसीयत जेल में लिखी गई" और "डॉ. सन त्ज़ु पर टिप्पणी" प्रकाशित की गई हैं। पूरी तरह से भुला दिया गया। यह एदो काल में सन त्ज़ु पर शोध का संकलन है (जो "शोइन योशिदा के संपूर्ण कार्य" के पांचवें खंड में शामिल है)। शोइन ने एक सैन्य रणनीतिकार के रूप में शुरुआत की, जो यामागा सोको को अपना शिक्षक मानते थे। वह मोरी चोशू कबीले के सैन्य मामलों के प्रभारी थे। शुरू में, एदो सरकारी स्कूल चेंग-झू स्कूल था, जो कन्फ्यूशीवाद की एक शाखा थी। फिर भी, एदो काल के अंत में, अराई हकुसेकी, यामागा सोको, ओग्यू सोराई, यामाजाकी एंसाई, सकुमा शोज़ान और साइगो ताकामोरी ने भी "सन त्ज़ु" पढ़ा। हालाँकि, एदो काल (1603-1868) की शांतिपूर्ण नींद के दौरान, समुराई सन त्ज़ु के तर्कसंगत और क्रूर युद्ध के तरीकों के आदी नहीं थे, भले ही उन्होंने किताब पढ़ी हो। "पहले साजिश रचने" की युद्ध प्रणाली जापानी लोगों के सौंदर्य बोध से बहुत दूर थी।

कई जापानी लोग मासाशिगे कुसुनोकी की वफ़ादारी और अको रोनिन की वफ़ादारी से प्रभावित हुए, लेकिन उन्होंने "सन त्ज़ु" को अपनी पसंदीदा किताब नहीं बनाया।

यही मुख्य कारण है कि "जापानी सामान्य ज्ञान दुनिया का पागलपन है।"

यह लेख जारी है।

Japonya, uluslararası politikanın merkezinde yer alıyor ancak bilgi savaşının dışında kalıyor.

Masahiro Miyazaki, tartışmasız günümüzün Tadao Umesao'su olan bir araştırmacı ve yazardır.
Son çalışmasına baktım ve bunun onun en iyi kitaplarından biri olduğuna ikna oldum.
Bunun şimdiye kadar yazılmış en iyi kitaplardan biri olduğuna ikna oldum.
Bu bölümde 80'den 85'e kadar olan sayfalardan bir alıntı yapmak istiyorum.
Sadece Japonların değil, dünya çapındaki herkesin mutlaka okuması gereken bir eser.

Askeri stratejiyi bilen ve "Sun Tzu" konusunda uzmanlaşan Japon Shoin Yoshida'ydı.
Yoshida Shoin dünyanın kötülüğüne dair derin bir içgörüye sahipti.
Dünyada pek çok bilge insan vardır ama iki türü vardır: zeki ve bilge.
Avrupa, Amerika ve Çin'de "zekiliğin" önüne genellikle "hile" veya "baş belası" eklenir. Japonların aksine, bunlar ya "hilekar" ya da "baş belası"dır.
Zeki (akıllı) insanlar konuşabilir ama medya bunu dikkate almayacaktır.
Hem ABD'de hem de Japonya'da kelimenin tam anlamıyla ifade özgürlüğü nadirdir.
Özellikle Japonya uluslararası politikanın merkezinde yer alıyor ancak bilgi savaşının dışında kalıyor.
Japonya, G7'nin önemli bir üyesi olarak lanse ediliyor. Yine de içeriden herhangi bir bilgi almadan cüzdanlarına güvenerek "Ukrayna Yeniden Yapılanma Konferansı"nın Tokyo'da yapılmasına baskı yapıyorlar.
Japonya gerçekten "Amerika'nın ATM'sidir."
Yalnızca Japonya'nın parasına güveniyorlardı.
Ancak Japonya, Kuveyt Savaşı'nda işbirliği yapmasına ve 13,5 milyar dolar kaybetmesine rağmen teşekkür reklamlarının dışında tutuldu.
Ayrıca Batı'nın pisliğini (mayın tarama) temizlemek zorunda kaldık.
Kötü adamlar kendi başlarına savaş başlattılar, savaş ateşini yayarak insan hakları çığlıkları attılar ve insanları uçuruma sürüklediler.
Kötü adamlar suçu başkalarına atmakta gayet iyiler.
Noto felaket kurtarma çalışmasını ikinci plana atarken, Japonya ile hiçbir ilgisi olmayan uzak bir ülkedeki insanların neden olduğu Ukrayna'daki savaşın yarattığı yıkımın ardından neden temizlik yapmak zorunda kalıyoruz?
Çünkü Japonya'nın yeterli askeri gücü yok.
Hindistan nükleer silahlara sahip olduğu için diplomaside özgürdür.
Diplomasi istihbarat ve askeri güçle desteklenir.
LDP'deki hiziplerin dağıldığını duyduğumda, Japon siyasetçilerin siyasetin gerçek doğasını anlamadıklarını öğrenmek beni şaşkına çevirdi.
İkinci ve üçüncü sınıf politikacıların bir araya geldiği Japonya Diyeti'nde yalnızca "gözden kaçırmak" hakim olabilir.
Gruplar festivallerin itici gücü ve dinamizmin kaynağıdır.
Eğer onları parçalasalardı Japon siyaseti bulutsuya benzer bir durumda olurdu.
Çin bunun gerçekleştiğini görmekten memnuniyet duyacaktır.
Japonya'da Çin'in "vekilleri" bize gülüyor.
(Japonlar ne kadar aptal olabilir?)
Sun Tzu, "Entrikayı bozguna uğratın, geçişi bozguna uğratın" (yani düşmanın stratejisini öğrenin, düşmanın güçlerini içeride dağıtın ve mümkünse düşmanın tarafını tutun) dedi. Savaştaki en iyi stratejidir. Savaşmadan da kazanabilirsiniz."
Japonya'nın, aynı zamanda "kötülüğün mantığı" üzerine bir ders kitabı olan "Sun Tzu"yu yeniden incelemesi ve yeniden öğrenmesi gerekiyor.
Japonya'nın Sun Tzu'yu taklit etmesine gerek yok.
Ancak rakibin taktik ve stratejilerini anlamak Japonların sahip olması gereken bir kavramdır.
Shinsaku Takasugi ve Genzui Kusaka, Shoukasonjuku'da Shoin Yoshida'dan Sun Tzu üzerine dersler aldı.
Shoin'in ölümünden sonra Shoin'in öğrencisi Nogi Maresuke, Shoin'den o kadar büyülendi ki, masrafları kendisine ait olmak üzere, öğretmeninin "Sun Tzu Üzerine Yorum" adlı eserinin dipnotlarla birlikte özel bir baskısını yayınladı ve bunu İmparator Meiji'ye özel bir mesaj olarak sundu. .
Shoin'in temsili çalışmaları olan "Mencius Üzerine Ders Veren Anekdot", "Shoin'in Hapishanede Yazılan Son Vasiyeti" ve "Dr. Sun Tzu Üzerine Yorum" tamamen unutuldu.
Edo döneminde Sun Tzu üzerine yapılan araştırmaların bir derlemesidir ("Shoin Yoshida'nın Tüm Eserleri"nin beşinci cildinde yer almaktadır).
Shoin, Yamaga Soko'yu öğretmeni olarak gören bir askeri strateji uzmanı olarak işe başladı.
Mōri Chōshū klanının askeri işlerinden sorumluydu.
Başlangıçta Edo devlet okulu, Konfüçyüsçülüğün bir kolu olan Cheng-Zhu okuluydu. Yine de Edo döneminin sonunda Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan ve Saigo Takamori de "Sun Tzu" okuyordu.
Ancak Edo döneminin (1603-1868) huzur dolu uykusu sırasında samuraylar, kitabı okumuş olmalarına rağmen Sun Tzu'nun akılcı ve acımasız savaş yöntemlerine alışkın değillerdi.
"Önce komplo kurma" şeklindeki savaş sistemi, Japon halkının estetik anlayışından çok uzaktı.
Pek çok Japon, Masashige Kusunoki'nin ve Ako Ronin'in sadakatinden etkilendi, ancak "Sun Tzu" kitabını tercih etmediler.
"Japon sağduyusunun dünyanın deliliği olmasının" temel nedeni budur.
Bu makale devam ediyor.

Japani on kansainvälisen politiikan keskipisteessä, mutta se on jätetty informaatiosodan

Masahiro Miyazaki on tutkija ja kirjailija, joka on kiistatta tämän päivän Tadao Umesao.
Vilkaisin hänen uusinta teostaan ​​ja olin vakuuttunut, että tämä on yksi hänen parhaista kirjoistaan.
Olin varma, että tämä oli yksi hänen parhaista koskaan kirjoittamistaan ​​kirjoista.
Haluan esitellä otteen tämän luvun sivuilta 80-85.
Se on pakollista luettavaa paitsi japanilaisille myös ihmisille ympäri maailmaa.

Japanilainen, joka tunsi sotilaallisen strategian ja hallitsi "Sun Tzun" tutkimuksen, oli Shoin Yoshida.
Yoshida Shoinilla oli syvällinen käsitys maailman pahuudesta.
Maailmassa on monia viisaita ihmisiä, mutta niitä on kahdenlaisia: älykkäitä ja viisaita.
Euroopassa, Amerikassa ja Kiinassa "älykkyys" on usein etuliite "huijata" tai "badass". Toisin kuin japanilaiset, ne ovat joko "huijariviisaita" tai "huijareita".
Älykkäät (älykkäät) ihmiset voivat puhua, mutta media ei ota sitä vastaan.
Sekä Yhdysvalloissa että Japanissa sananvapaus sanan varsinaisessa merkityksessä on harvinaista.
Erityisesti Japani on kansainvälisen politiikan keskipisteessä, mutta se on jätetty informaatiosodan ulkopuolelle.
Japania mainostetaan G7-ryhmän olennaisena jäsenenä. Silti ilman sisäpiiritietoa he ovat luottaneet lompakkoonsa ja pakottaneet "Ukrainan jälleenrakennuskonferenssin" pitämään Tokiossa.
Japani on todella "Amerikan pankkiautomaatti".
He luottivat vain Japanin rahoihin.
Japani jätettiin kuitenkin kiitosmainosten ulkopuolelle, vaikka se teki yhteistyötä Kuwaitin sodassa ja menetti 13,5 miljardia dollaria.
Lisäksi meidät pakotettiin siivoamaan lännen sotku (miinanraivaus).
Pahikset aloittivat sotia omillaan, levittäen sodan liekkejä huutaen ihmisoikeuksia ja syöstäen ihmisiä kuiluun.
Pahat pojat voivat vain siirtää syyt muille.
Miksi meidät pakotetaan siivoamaan Ukrainan sodan tuhojen jälkeen, jotka ihmiset aiheuttivat kaukaisessa maassa, jolla ei ole mitään tekemistä Japanin kanssa, samalla kun Noton katastrofipalautustyöt jäävät taka-alalle?
Tämä johtuu siitä, että Japanilla ei ole kunnon sotilaallista voimaa.
Intialla on vapaat kädet diplomatiassa, koska sillä on ydinaseita.
Diplomatian taustalla on tiedustelu ja sotilaallinen voima.
Kun kuulin LDP:n ryhmittymien hajoamisesta, olin hämmästynyt kuullessani, että japanilaiset poliitikot eivät ymmärrä politiikan todellista luonnetta.
Japanin valtiopäivillä, jonne toisen ja kolmannen luokan poliitikot kokoontuvat, vain "hiihteleminen" voi voittaa.
Fraktiot ovat festivaalien liikkeellepaneva voima ja dynaamisuuden lähde.
Jos ne purettaisiin, Japanin politiikka olisi sumun kaltaisessa tilassa.
Kiina on iloinen nähdessään tämän tapahtuvan.
Japanissa Kiinan "välityspalvelimet" nauravat meille.
(Kuinka tyhmiä japanilaiset voivat olla?)
Sun Tzu sanoi: "Päihitä juoni, voita ylitys" (eli ota selvää vihollisen strategiasta, riitauta vihollisen joukot sisäisesti ja, jos mahdollista, ota vihollisen osa haltuunsa). Se on paras strategia sodassa. Voit voittaa ilman taistelua."
Japanin on tutkittava ja opeteltava uudelleen "Sun Tzu", joka on myös oppikirja "pahan logiikasta".
Japanin ei tarvitse matkia Sun Tzua.
On kuitenkin välttämätöntä ymmärtää vastustajan taktiikat ja strategiat, käsite, joka japanilaisilla on oltava.
Shinsaku Takasugi ja Genzui Kusaka saivat Shoin Yoshidan luentoja Sun Tzusta Shoukasonjukussa.
Shoinin kuoleman jälkeen Shoinin oppilas Nogi Maresuke kiehtoi Shoinista niin paljon, että hän julkaisi omalla kustannuksellaan alaviitteineen yksityisen painoksen opettajansa "Commentary on Sun Tzusta" ja esitti sen keisari Meijille yksityisviestinä. .
Shoinin edustajateokset "Anekdootti, joka luennoi Menciuksesta", "Shoinin viimeinen testamentti vankilassa" ja "Kommentti tohtori Sun Tzusta" on unohdettu kokonaan.
Se on kokoelma tutkimuksia Sun Tzusta Edo-kaudella (sisältyy viidenteen osaan "The Complete Works of Shoin Yoshida").
Shoin aloitti sotilasstrategina, joka piti Yamaga Sokoa opettajanaan.
Hän vastasi Mōri Chōshū -klaanin sotilasasioista.
Aluksi Edon hallituskoulu oli Cheng-Zhu-koulu, konfutselaisuuden haara. Silti Edo-kauden lopussa Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan ja Saigo Takamori lukivat myös "Sun Tzun".
Edo-kauden (1603-1868) rauhallisen unen aikana samurait eivät kuitenkaan olleet tottuneet Sun Tzun rationaalisiin ja häikäilemättömiin sodankäyntimenetelmiin, vaikka he olivat lukeneet kirjan.
Taistelujärjestelmä "piirustus ensin" oli liian kaukana japanilaisten esteettisestä tajusta.
Masashige Kusunokin ja Ako Roninin uskollisuus liikutti monia japanilaisia, mutta he eivät tehneet "Sun Tzusta" suosikkikirjaansa.
Se on ensisijainen syy, miksi "japanilainen maalaisjärki on maailman hulluutta".
Tämä artikkeli jatkuu.

Jepun, berada di tengah-tengah politik antarabangsa tetapi ditinggalkan daripada perang maklumat.

Masahiro Miyazaki ialah seorang penyelidik dan penulis yang boleh dikatakan Tadao Umesao hari ini.
Saya melihat sekilas karya terbarunya dan yakin ini adalah antara buku terbaiknya.
Saya yakin ini adalah salah satu buku terbaik beliau yang pernah ditulis.
Saya ingin memperkenalkan petikan dari muka surat 80 hingga 85 dalam bab ini.
Ia mesti dibaca bukan sahaja untuk orang Jepun tetapi untuk orang di seluruh dunia.

Orang Jepun yang tahu strategi ketenteraan dan menguasai pengajian "Sun Tzu" ialah Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin mempunyai wawasan yang mendalam tentang kejahatan dunia.
Terdapat banyak orang bijak di dunia, tetapi terdapat dua jenis: pandai dan bijak.
Di Eropah, Amerika dan China, "kepandaian" selalunya diawali dengan "penipu" atau "badass. Tidak seperti orang Jepun, mereka sama ada "bijak menipu" atau "bijak jahat.
Orang yang pandai (bijak) mungkin bersuara, tetapi media tidak akan mengambilnya.
Di A.S. dan Jepun, kebebasan bersuara dalam erti kata sebenar jarang berlaku.
Jepun, khususnya, berada di tengah-tengah politik antarabangsa tetapi ditinggalkan daripada perang maklumat.
Jepun disebut-sebut sebagai ahli penting G7. Namun, tanpa sebarang maklumat dalaman, mereka telah bergantung pada dompet mereka dan memaksa "Persidangan Pembinaan Semula Ukraine" diadakan di Tokyo.
Jepun benar-benar "ATM Amerika."
Mereka hanya bergantung pada wang Jepun.
Walau bagaimanapun, Jepun dikecualikan daripada iklan ucapan terima kasih walaupun ia bekerjasama dalam Perang Kuwait dan kehilangan $13.5 bilion.
Di samping itu, kami dipaksa untuk membersihkan kucar-kacir (penyapuan ranjau) Barat.
Orang jahat memulakan peperangan sendiri, menyebarkan api peperangan sambil menjerit menuntut hak asasi manusia dan menjerumuskan orang ke dalam jurang.
Orang jahat baik-baik saja dengan mengalihkan kesalahan kepada orang lain.
Mengapa kita dipaksa untuk membersihkan selepas kemusnahan perang di Ukraine, yang disebabkan oleh orang-orang di negara yang jauh yang tidak ada kaitan dengan Jepun, sambil meletakkan kerja pemulihan bencana Noto pada pembakar belakang?
Ini kerana Jepun tidak mempunyai pasukan tentera yang sesuai.
India mempunyai tangan bebas dalam diplomasi kerana ia memiliki senjata nuklear.
Diplomasi disokong oleh perisikan dan kuasa ketenteraan.
Apabila saya mendengar tentang pembubaran puak dalam LDP, saya terpegun apabila mengetahui bahawa ahli politik Jepun tidak memahami hakikat sebenar politik.
Dalam Diet Jepun, di mana ahli-ahli politik peringkat kedua dan ketiga berkumpul, hanya "menyilaukan" boleh diguna pakai.
Puak adalah penggerak dan sumber dinamisme dalam perayaan.
Jika mereka membongkarnya, politik Jepun akan berada dalam keadaan seperti nebula.
China akan gembira melihat perkara ini berlaku.
Di Jepun, "proksi" China mentertawakan kita.
（Seberapa bodoh orang Jepun?）
Sun Tzu berkata, "Kalahkan plot, kalahkan lintasan" (iaitu, ketahui strategi musuh, perselisihan pasukan musuh secara dalaman, dan, jika boleh, ambil alih bahagian musuh). Ia adalah strategi terbaik dalam peperangan. Anda boleh menang tanpa berlawan."
Jepun perlu meneliti semula dan mempelajari semula "Sun Tzu," yang juga merupakan buku teks mengenai "logik kejahatan."
Jepun tidak perlu meniru Sun Tzu.
Namun, perlu memahami taktik dan strategi lawan, satu konsep yang perlu ada pada orang Jepun.
Shinsaku Takasugi dan Genzui Kusaka menerima kuliah tentang Sun Tzu oleh Shoin Yoshida di Shoukasonjuku.
Selepas kematian Shoin, Nogi Maresuke, seorang pelajar Shoin, sangat tertarik dengan Shoin sehingga dia menerbitkan, atas perbelanjaannya sendiri, edisi peribadi "Komentar tentang Sun Tzu" gurunya dengan nota kaki dan menyampaikannya kepada Maharaja Meiji sebagai mesej peribadi .
Karya wakil Shoin, "Anekdot Yang Memberi Kuliah tentang Mencius," "Wajib Terakhir Shoin Ditulis dalam Penjara," dan "Ulasan tentang Dr. Sun Tzu," telah dilupakan sama sekali.
Ia adalah kompilasi penyelidikan mengenai Sun Tzu pada zaman Edo (termasuk dalam jilid kelima "The Complete Works of Shoin Yoshida").
Shoin bermula sebagai ahli strategi tentera yang memandang tinggi kepada Yamaga Soko sebagai gurunya.
Dia bertanggungjawab dalam hal ehwal ketenteraan klan Mōri Chōshū.
Pada mulanya, sekolah kerajaan Edo ialah sekolah Cheng-Zhu, cabang Konfusianisme. Namun, pada penghujung zaman Edo, Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan, dan Saigo Takamori juga membaca "Sun Tzu."
Walau bagaimanapun, semasa tidur aman zaman Edo (1603-1868), samurai tidak terbiasa dengan kaedah peperangan Sun Tzu yang rasional dan kejam, walaupun mereka telah membaca buku itu.
Sistem pertempuran "merencanakan dahulu" terlalu jauh daripada rasa estetik orang Jepun.
Ramai orang Jepun terharu dengan kesetiaan Masashige Kusunoki dan kesetiaan Ako Ronin, tetapi mereka tidak menjadikan "Sun Tzu" sebagai buku pilihan mereka.
Ia adalah sebab utama mengapa "akal budi Jepun adalah kegilaan dunia."
Artikel ini bersambung.

Nhật Bản, là trung tâm chính trị quốc tế nhưng lại bị gạt ra ngoài cuộc chiến thông tin.

Masahiro Miyazaki là một nhà nghiên cứu và nhà văn được cho là Tadao Umesao của ngày nay.
Tôi liếc nhìn tác phẩm mới nhất của anh ấy và tin rằng đây là một trong những cuốn sách hay nhất của anh ấy.
Tôi tin rằng đây là một trong những cuốn sách hay nhất của ông từng được viết.
Tôi muốn giới thiệu một đoạn trích từ trang 80 đến 85 trong chương này.
Đây là một cuốn sách phải đọc không chỉ đối với người dân Nhật Bản mà còn đối với mọi người trên toàn thế giới.

Người Nhật am hiểu chiến lược quân sự và thông thạo việc nghiên cứu “Tôn Tử” là Shoin Yoshida.
Yoshida Shoin có cái nhìn sâu sắc về sự xấu xa của thế giới.
Trên đời có rất nhiều người khôn ngoan, nhưng có hai loại: thông minh và khôn ngoan.
Ở Châu Âu, Châu Mỹ và Trung Quốc, "sự thông minh" thường có tiền tố là "lừa đảo" hoặc "ngầu". Không giống như người Nhật, họ là "khôn ngoan gian lận" hoặc "khôn ngoan xấu xa".
Những người thông minh (thông minh) có thể lên tiếng nhưng giới truyền thông sẽ không chú ý đến điều đó.
Ở cả Mỹ và Nhật Bản, quyền tự do ngôn luận theo đúng nghĩa của từ này đều rất hiếm.
Đặc biệt, Nhật Bản là trung tâm chính trị quốc tế nhưng lại bị gạt ra ngoài cuộc chiến thông tin.
Nhật Bản đang được quảng cáo là thành viên thiết yếu của G7. Tuy nhiên, không có bất kỳ thông tin nội bộ nào, họ đã dựa vào ví tiền của mình và buộc "Hội nghị Tái thiết Ukraine" phải được tổ chức tại Tokyo.
Nhật Bản thực sự là "máy ATM của Mỹ".
Họ chỉ dựa vào tiền của Nhật Bản.
Tuy nhiên, Nhật Bản đã bị loại khỏi quảng cáo cảm ơn mặc dù nước này đã hợp tác trong Chiến tranh Kuwait và thiệt hại 13,5 tỷ USD.
Ngoài ra, chúng ta còn buộc phải dọn dẹp mớ hỗn độn (quét mìn) của phương Tây.
Kẻ xấu đã tự mình khơi mào chiến tranh, vừa gieo rắc ngọn lửa chiến tranh vừa kêu gào đòi nhân quyền và đẩy con người xuống vực sâu.
Kẻ xấu chỉ giỏi đổ lỗi cho người khác.
Tại sao chúng ta buộc phải dọn dẹp sau sự tàn phá của cuộc chiến tranh ở Ukraine do người dân ở một đất nước xa xôi không liên quan gì đến Nhật Bản gây ra, trong khi lại gác lại công việc khắc phục thảm họa Noto?
Đó là bởi vì Nhật Bản không có lực lượng quân sự phù hợp.
Ấn Độ có quyền tự do ngoại giao vì nước này sở hữu vũ khí hạt nhân.
Ngoại giao được hỗ trợ bởi tình báo và sức mạnh quân sự.
Khi nghe tin LDP tan rã, tôi choáng váng khi biết rằng các chính trị gia Nhật Bản không hiểu bản chất thực sự của chính trị.
Trong Quốc hội Nhật Bản, nơi tập trung các chính trị gia hạng hai và hạng ba, chỉ có sự "làm bóng" mới có thể chiếm ưu thế.
Phe phái là động lực và nguồn gốc của sự năng động trong các lễ hội.
Nếu họ tháo dỡ chúng, nền chính trị Nhật Bản sẽ rơi vào tình trạng giống như tinh vân.
Trung Quốc sẽ vui mừng khi thấy điều này xảy ra.
Ở Nhật Bản, “những người ủy quyền” của Trung Quốc đang cười nhạo chúng ta.
（Người Nhật có thể ngu đến mức nào?）
Tôn Tử nói: “Phá âm mưu, phá vượt đường” (tức là tìm ra mưu kế của giặc, làm chia rẽ nội bộ giặc, nếu có thể thì chiếm lấy phần giặc). Đó là chiến lược tốt nhất trong chiến tranh. Bạn có thể giành chiến thắng mà không cần chiến đấu."
Nhật Bản cần xem xét lại và học lại Tôn Tử, cũng là cuốn sách giáo khoa về “logic của cái ác”.
Nhật Bản không cần phải bắt chước Tôn Tử.
Tuy nhiên, cần phải hiểu rõ chiến thuật và chiến lược của đối thủ, một khái niệm mà người Nhật cần phải có.
Shinsaku Takasugi và Genzui Kusaka đã được Shoin Yoshida giảng về Tôn Tử tại Shoukasonjuku.
Sau cái chết của Shoin, Nogi Maresuke, một học trò của Shoin, bị Shoin mê hoặc đến mức ông đã xuất bản, bằng chi phí của mình, một ấn bản riêng cuốn "Bình luận về Tôn Tử" của thầy mình với chú thích cuối trang và tặng nó cho Hoàng đế Meiji như một tin nhắn riêng .
Các tác phẩm tiêu biểu của Shoin, “Giai thoại về Mạnh Tử”, “Di chúc cuối cùng của Shoin viết trong tù” và “Bình luận về bác sĩ Tôn Tử” đã hoàn toàn bị lãng quên.
Nó là sự tổng hợp các nghiên cứu về Tôn Tử thời Edo (nằm trong tập thứ năm của "Toàn tập của Shoin Yoshida").
Shoin khởi nghiệp là một chiến lược gia quân sự, người luôn coi Yamaga Soko như thầy của mình.
Ông phụ trách quân sự của gia tộc Mōri Chōshū.
Ban đầu, trường chính phủ Edo là trường Cheng-Zhu, một nhánh của Nho giáo. Tuy nhiên, vào cuối thời Edo, Arai Hakuseki, Yamaga Soko, Ogyu Sorai, Yamazaki Ansai, Sakuma Shozan và Saigo Takamori cũng đọc Tôn Tử.
Tuy nhiên, trong giấc ngủ yên bình của thời Edo (1603-1868), các samurai vẫn chưa quen với những phương pháp chiến tranh hợp lý và tàn nhẫn của Tôn Tử, dù họ đã đọc sách.
Hệ thống chiến đấu “âm mưu trước” đã quá xa rời gu thẩm mỹ của người dân Nhật Bản.
Nhiều người Nhật cảm động trước lòng trung thành của Masashige Kusunoki và lòng trung thành của Ako Ronin, nhưng họ không coi Tôn Tử là cuốn sách được họ lựa chọn.
Đó là lý do chính tại sao “lẽ thường của người Nhật là sự điên rồ của thế giới”.
Bài viết này tiếp tục.