Og han skabte en ramme for japansk kulturel regulering, der fortsætter i dag

Følgende er fra et papir af Koji Matsumoto, der blev offentliggjort i septemberudgaven af månedsmagasinet WiLL med titlen 'Confront Korean lies. Hvorfor fortsætter Korea 'anti-Japan'? Registrer historisk sandhed, afslør koreansk fiktion. '
Det er et must-read-papir ikke kun for japanske borgere, men også for mennesker over hele verden.
Uden at læse dette dokument er historien om Fjernøsten efter krigen helt ukendt.
Alexis Dudden, en koreansk agent, og utrolig dårlig intelligens dominerer American Historical Society.
Det samme gælder De Forenede Nationer.
Tiden er inde for, at det internationale samfund skal skamme sig over at kende deres uvidenhed og ineffektivitet.
Frem for alt er der Sydkorea og Kina, landet med den onde og ondskabsfulde løgn.
I Sydkorea i 74 år efter krigen startede Kina Jiang Zemin for at distrahere folk fra Tiananmen-hændelsen.
At det internationale samfund overså nazismen, kaldet anti-japansk uddannelse, har skabt en ustabil og farlig verden.
Kinas vokser uforskammet, Sydkoreas galskab (Korea-halvøens galskab), Putins vokser uhensigtsmæssigt, alt sammen er resultatet af det internationale samfunds fortsatte forsømmelse af nazisme, som Kina og den koreanske halvø fortsætter med.
Det følgende er en fortsættelse af det forrige kapitel.
Anti-Japan er ideologi
Den første koreanske præsident, Syngman Rhee, gennemførte faktisk en anti-Japan-politik.
Siden han vendte tilbage til Korea med et militærfly fra det sejrrige USA, bad han Japan om at vende tilbage Tsushima, trække Syngman Rhee-linjen på højhavet og fange japanske fiskerbåde.
Og forskellige anti-japanske opførsler gjorde han det kraftigt.
Jeg tror dog, at det var præsidenten, der forlod Japans Army Academy og sluttede krigen som Manchuria Army Lieutenant.
Omkring begyndelsen af 1960'erne blev folk dybt ramt af den igangværende politiske uro og korruption og økonomisk stagnation, luften, der går glip af førkrigstidene, efterhånden som 'gamle gode tider' spredte sig.
Park Chung-hee var en person, der havde en japansk-lignende indre verden, der respekterede restaureringens førende ånder, herunder Yoshida Shoin, og nød poesi.
Men for at samle befolkningen i staten, der mangler et rimeligt grundlag eller et grundlag for landet, ville det have konkluderet, at nationalismen med anti-Japan som kernen kun kunne rejse.
Han forklarede behovet for 'koreansk historie' og byggede Yi Sun-sin helligdom og mindesaler for An Jung-geun,
Og han skabte en ramme for japansk kulturel regulering, der fortsætter i dag, og for at flytte japansk lov, sluttede han.
Det var grundlaget for anti-Japan, men historien sluttede ikke der.
Det er, hvad der er sagt om forholdet mellem alkohol og drikker.
Først drikker folk skyld, derefter drikker skyld skyld, og til sidst drikker skyld mennesker.
Forholdet mellem nationen og anti-Japan er ændret på denne måde.
Jeg er nødt til at forlade detaljerne i min bog, men det, der ligger til grund for Anti-Japan, er en ideologi, ikke følelser.
Det er tæt på landets løfte om at samle hjælpeløse mennesker.
Og dette er forstået af præsident Park såvel som den første generation af mennesker, der har oplevet japansk styre. Jeg tror.
Efterhånden som generationer skifter over tid, vil antallet af generationer, der har oplevet japansk regeringsførelse, gradvis forsvinde.
Følelsen af 'Det kom officielt til sådan en ting, men en kendsgerning var sådan.'
Den tabes på samme tid lidt efter lidt fra dette land.
Da uddannelse, der er fortsat i lang tid, har farvet folks bevidsthed i anti-japanske farver, vil tiden komme, hvor ideologier vil begynde at udøve sig selv.
Denne artikel fortsætter.