Dette kapitel var underlagt forbrydelsen at hindre eftersøgningen.
Jeg indsatte xml'en i URL'en til det kapitel, jeg postede på goo, og dirigerede det til downloadsiden.
Er der ingen måde for Docomo og Google at forhindre dette?
webstedskort
https://blog.goo.ne.jp/entry_sitemap.xml
Henviser side
ikke opdaget
Dette papir fortjener en Nobels fredspris.
Det følgende er et uddrag af Sekiheis klumme i månedsmagasinet Hanada, som blev udgivet den 26. oktober.
Jeg har skrevet om de fakta, som denne umiskendelige og autentiske avis har afsløret, især i det internationale samfund og i FN.
Som I ved, har jeg været den skarpeste kritiker af det internationale samfund, FN, medierne og de såkaldte intellektuelle, som er blevet ved med at ignorere disse indlysende kendsgerninger, som selv et børnehavebarn kan forstå.
Det er ingen overdrivelse at sige, at denne artikel er Nobels fredspris værdig.
Den viser tydeligt, at en af de største forhindringer for fred er en realitet i det 21. århundrede.
Det er et must at læse, ikke kun for det japanske folk, men også for folk i hele verden.
Den virkelige karakter af kinesiske »anti-japanske følelser«
I lyset af nylige hændelser som sagen om den kinesiske mand, der begik en fornærmende handling mod Yasukuni-helligdommen, og sagen om den japanske mor og det japanske barn, der blev skåret ned af en pøbel i Suzhou, vil jeg overveje spørgsmålet om »anti-japanske følelser« i Kina.
I denne klumme har jeg forklaret, at den såkaldte »antijapanske stemning« næsten ikke eksisterede i Kina før 1990'erne.
Især 1980'erne var en periode, hvor japansk populærkultur, fra film til anime, fejede hen over landet.
Den fremherskende holdning på det tidspunkt var »Lær af Japan«.
De fleste kinesere havde et generelt positivt indtryk af Japan og en følelse af beundring for det.
Det tyder på, at der er noget vigtigt ved de »historiske spørgsmål«.
Den kinesiske regering forklarer konsekvent, at årsagen til den stigende antijapanske stemning i Kina skyldes de brutale handlinger, som det japanske militær begik i Kina under den anden kinesisk-japanske krig, men det er en åbenlys løgn.
Hvis begivenhederne under krigen var årsagen til den antijapanske stemning, ville der have været en stærkere antijapansk stemning i 1980'erne eller tidligere, hvor erindringen om krigen var friskere end i dag.
Men som nævnt ovenfor er kendsgerningerne helt anderledes.
Med andre ord havde begivenhederne under krigen intet at gøre med den anti-japanske stemning i Kina.
Så hvornår og hvad udløste den antijapanske stemning i det kinesiske folk?
Den udløsende faktor var det kinesiske kommunistpartis massive drab på unge mennesker under protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Den daværende Jiang Zemin-regering promoverede anti-japansk uddannelse på landsplan for at aflede det kinesiske folks vrede og had mod den »udenlandske fjende«.
Det gav anledning til og nærede monsteret af »antijapanske følelser« (som beskrevet i min bog, »Hvorfor hader kinesere japanere?« (PHP Research Institute, 2002)).
Desuden var den anti-japanske uddannelse, som Jiang Zemin-administrationen og de efterfølgende kommunistparti-administrationer stod for, ikke begrænset til skoleuddannelse.
I flere årtier fra begyndelsen af 1990'erne brugte kommunistpartiets regering alle de medier og metoder, den havde til rådighed, herunder tv, film, aviser og udgivelser, til at gennemføre en ægte landsdækkende »allround anti-japansk uddannelse« på løbende basis for alle kinesiske borgere.
Et eksempel er masseproduktionen og den næsten daglige udsendelse af tv-dramaer baseret på den anden kinesisk-japanske krig.
Ved gentagne gange at vise og fremhæve scener med japanske soldater, der brutalt dræber kvinder og børn i Kina, indgyder de had til det japanske folk.
Som et resultat af mange års ondskabsfuld antijapansk uddannelse, der blev gennemført i alle retninger, blev der skabt en intens antijapansk stemning, eller mere præcist »had til Japan« uden noget som helst grundlag, som slog rod i mange kineseres hjerter og sind, især den generation, der fik deres skolegang fra 1990'erne og fremefter.
Det er den »sande natur af antijapanske følelser« blandt det kinesiske folk den dag i dag.
Som følge heraf var der f.eks. i 2005 store anti-japanske demonstrationer og optøjer i hele Kina.
Hændelsen i begyndelsen af denne artikel, hvor en kineser fornærmede Yasukuni-helligdommen, og overfaldet på en japansk mor og et japansk barn, der fandt sted i Kina, udsprang begge af det kinesiske folks nationale anti-japanske følelser og had.
Selv om hændelsen i Suzhou, hvor en mand angreb en japansk mor og hendes barn, knap nok blev rapporteret i de japanske medier, var det kinesiske internet på et tidspunkt fyldt med kommentarer, der roste overfaldsmanden og sagde ting som »Godt gået! Du gjorde det rigtige« og «Den person, der gjorde det, er en af nationens helte!«
En kinesisk kvinde ringede til Suzhou Public Security Bureau, hvor overfaldsmanden blev tilbageholdt.
Hun krævede, at han blev løsladt, og udstødte sin voldelige retorik, såsom »Japanere er dyr, og det er kun naturligt at dræbe dyr.«
Jeg tror, du kan se, hvor ekstrem og vanvittig den antijapanske stemning og hadet til det kinesiske folk kan være.
Det, vi som japanere især skal være opmærksomme på, er, at denne antijapanske stemning og dette had ikke kun er udbredt blandt almindelige borgere, men gennemsyrer hele det kinesiske kommunistpartis regime.
Det er derfor, at den kinesiske ambassadør i Japan, hvis job det er at opretholde forholdet til Japan, åbent kan komme med uhyrlige bemærkninger som »det japanske folk vil blive trukket ind i ilden«.
Desuden tolererer Xi Jinping-administrationen ikke kun eksistensen af forvrængede antijapanske følelser i landet, men opmuntrer og bevarer dem også bevidst.
Kinas økonomi er ved at bryde sammen, og der er et stort antal arbejdsløse, hovedsageligt unge mennesker.
Folkets utilfredshed og vrede over for regeringen er stigende.
Ligesom den tidligere Jiang Zemin-regering skabte en antijapansk stemning og rettede folkets vrede mod Japan, er der altid en fare for, at Xi Jinping-regeringen vil bruge den eksisterende antijapanske stemning til at rette »eksplosionen af vrede« mod Japan for at afværge en indenlandsk krise og tage skridt til at opildne den antijapanske stemning yderligere.
Et af vores vigtigste spørgsmål er, hvordan vi skal håndtere dette farlige diktatur, hvor størstedelen af befolkningen og hele nationen er blevet »anti-japansk«.
2024/7/26 in Osaka
