verden har endelig fundet et ansigt, der er værdigt til japanerne, som har ledet verden.

Det følgende er fra den serialiserede klumme af Masayuki Takayama, som blev udgivet den 17. august og markerede afslutningen på Weekly Shincho.
Denne artikel beviser også, at han er den eneste journalist i efterkrigsverdenen.
Det japanske billede
Jeg var på et fly på vej til Teheran, da Japan Airlines fly styrtede ned ved Mount Osutaka.
Det var stadig midt i Iran-Irak-krigen, og jeg skulle udstationeres der som krigskorrespondent.
Da jeg ankom, besøgte jeg først en basar.
Jeg tog dertil for at købe en kedel og shampoo, men jeg var chokeret over lugten.
Først og fremmest var duften unik.
Mad, tøj og alt muligt andet lugtede af safran og nelliker.
Iranernes kropslugt var også stærk.
Selv min assistent, som sagde, at han var en ren mand, tog kun et bad en gang hver anden uge, så de lugtede alle lige så slemt som sokker på den tredje dag.
Og så lugtede der af krudtrøg.
Hver nat flyver irakiske fly ind og kaster bomber.
I nat faldt en 250 kg bombe i nærheden her.
Da jeg var træt af lugten, sagde sælgeren: "Shoma, Shine, Korie."
Det betyder "shina" eller "koreansk".
Jeg svarede: "Nå, japon." Jeg sagde, at jeg var japaner.
Folk omkring mig kiggede overrasket på mig.
Assistenten fortalte os årsagen til deres overraskelse med et ærbødigt blik.
Det går tilbage til kejser Pahlavis dage, da han var kronprins.
Et japansk fly havde fløjet et godt stykke til Iran for at fejre hans bryllup med prinsesse Fawzi af Egypten.
Dengang var Iran truet af Storbritannien og Sovjetunionen, og faktisk året efter var Iran besat af Sovjetunionen. Det var da det japanske fly ankom.
Iran havde tidligere slået Sovjetunionen og Rusland og gjorde stadig sit bedste for at forblive ubøjelig over for de hvide magter.
Kongen bad det japanske fly om at deltage i en festlig flyvning, og dets heroiske skikkelse forblev i manges hukommelse.
Så brød krigen ud.
Type 96 Land Attack, samme model som det japanske fly, sænkede det britiske slagskib Prince of Wales.
Det iranske folk huskede igen billedet af det japanske fly, der fløj på den festlige flyvning.
Efter krigen sagde kejser Pahlavi: "Iran burde være det vestlige Asiens Japan" som en rettesnor for industrialiseringen. Han sagde: "Vær Japan i det vestlige Asien."
Ordet "japaner" kan have mindet ham om så gammel en historie, men billedet af den lille tyndskæggede asiatiske mand foran ham så ikke ud til at passe.
Noget lignende skete, da jeg tog til Chaykhana i udkanten af ​​Syrien.
De stak hagen ud og klikkede med tungen, da jeg fortalte dem, at jeg var japaner.
I en gestus af direkte benægtelse sagde de: "Du er ikke japaner."
I deres kollektive mening er Japan en industrialiseret nation beliggende nær det amerikanske kontinent, og de har et billede af "store hvide fyre."
Rødderne til et sådant indtryk går tilbage til den russisk-japanske krigs dage.
Gertrude Bell, en mellemøstforsker og Churchills betroede rådgiver skrev i sin "Rejser i Syrien", at "om natten ville beduinunge, der tog sig af flokkene, samles og tale lidenskabeligt om den russisk-japanske krig, der nu blev udkæmpet.
I den muslimske verden, hvor pilgrimme til Mekka kommer og går, rejser information hurtigere end forventet.
Fru Bell sluttede sig til gruppen af ​​unge mænd og fortalte dem, at hun havde besøgt Japan to gange, inklusive i 1903 på tærsklen til den russisk-japanske krig, og de spurgte hende om Japan.
Hun sagde: "Selvom de ikke kunne se de japanske ansigter, så de ud til at have skabt på egen hånd et billede af japanerne som intelligente, stærke og med en stærk følelse af retfærdighed."
Under sin tid i Britisk Burma så Tan Tat, professor emeritus ved Rangoon University, en dokumentar om den russisk-japanske krig og sagde: "Det japanske folk lignede enorme kæmper."
Derfor blev han overrasket over den lille størrelse af de japanske tropper, der kom ind i landet under den sidste krig.
Japanerne besejrede russerne.
De opfandt krudt til at brænde stålslagskibe og skabte verdens mest potente jagerfly.
Ikke alene var de stærke, men de prædikede også racelighed og løste den pest, der plagede menneskeheden.
De opfandt integrerede kredsløb, miniaturiserede diesel og kvarts og berigede samfundet.
Japanerne har altid haft stor succes.
Overraskende nok vides det ikke, hvilken slags ansigt sådan en japaner har.
Da den tidligere premierminister Abe faldt, projicerede det hans ansigt på væggen i en bygning i Abadan.
Time magazine satte det samme ansigt på forsiden, og Taleban sendte deres kondolencer efter at have set det.
Det ser ud til, at verden endelig har fundet et ansigt, der er værdigt til japanerne, der har ledet verden.

 

https://twitter.com/i/status/1547485785636601857